Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

12 nov 2012

Er du ramt af understress?

/
Skrevet af
/
Kommentarer9
/

Tine TangdalHvorfor er der så mange ledige, der er så dovne? Hvorfor sender de ikke nogle ansøgninger? Kontakter nogle firmaer, tager noget uddannelse eller sørger for at se velsoignerede ud? De har jo hele dagen til deres rådighed.

Sådan nogle kommentarer møder jeg desværre jævnligt fra mennesker, der ikke selv har prøvet at være ufrivilligt ledig. Og det er nemt at komme med den slags kommentarer, når man ikke selv har noget på spil.

Er du ramt af understress?

Men der er ledige, der har svært ved at få lettet måsen og få gjort mange af de helt dagligdags gøremål. Hvor døgnrytmen skrider, og hvor den ene dag tager den anden uden, at der sker noget som helst.

For nogen handler det muligvis om dovenskab, hvad ved jeg. Men jeg ved, at for mange skyldes den manglende evne til at tage vare på sig selv og sin dagligdag, at de er ramt af UNDERSTRESS. Et begreb, der ikke har været talt særligt meget om, men som det er vigtigt, at flere lærer at kende.

Er man ramt af understress, er man ikke deprimeret, men man har bl.a. en følelse af ligegyldighed, er energiforladt og har svært ved at blive begejstret over noget som helst.

Hvorfor bliver man ramt af understress ? Og hvorfor er det netop mange arbejdsledige, der rammes? Det skyldes, at man som menneske har behov for at bruge de evner og ressourcer, man har. At man jævnligt føler begejstring ved det, man foretager sig. At det, man bruger sin dagligdag til, gør en forskel.

Netop de behov kan være svære at få dækket i tilstrækkeligt omfang, hvis ikke man er bevidst om det – også når man er ledig.

Hvad skal der til

Det er altså vigtigt at have følelsen af at blive stimuleret på netop de områder, som er vigtige for en. Hvor meget og hvordan, man har behov for at blive stimuleret, er individuelt. Derfor er det vigtigt, at hver enkelt mærker efter, hvad det er, vedkommende især savner. Og så finder måder at få denne stimulation på.

Det kan nogle gange kræve, at man begynder at tænke lidt alternativt, for har man ikke et arbejde, er det ekstra vigtigt at finde alternative måder at få dækket sit behov for at bruge sine evner og ressourcer. Det kan for eksempel være at blive frivillig i en organisation eller sportsklub, at man hjælper en gammel tante, vedligeholder sit hjem, bruger tid sammen med sine børn etc.

Hvordan gør man så

Er man ramt af understress, kan det måske lyde uoverskueligt lige nu og her at kaste sig ud i ovennævnte ting, men det er super vigtigt at handle. Og det kræver en indsats. Det er nødvendigt at genskabe en hverdag med en vis struktur og med en døgnrytme, der passer til omverdenen.

Det kan være en god ide at lægge en plan for de ting, der skal indgå i ens dag: måltider, motion, indkøb etc. Og så begynde fra en ende af og lægge flere og flere ting på, så hver enkelt dag får en ramme og et indhold. Efterhånden vil der så blive overskud til de mere udadrettede opgaver, hvor omverdenen også får glæde af ens evner og ressourcer.

Det vil også betyde, at det vil være lettere at kunne håndtere et nyt job, når det dukker op. For har man været ramt af understress, kan det være en hårfin balance at undgå almindelig stress, når verden har bud efter en. Så jo bedre man er til at skabe mening i sin dagligdag i en ledighedsperiode, jo bedre er man efterfølgende rustet mod stress i en travl hverdag.

Så der er al mulig grund til at prøve at hanke op i sig selv – både på kort og lang sigt.

Læs eventuelt også

At blive fyret og degraderet til ingenting

Planlæg dig ud af en down periode som jobsøgende.

Åh nej ikke igen! Du er ALTID jobsøgende…

Struktur i hverdagen

Skrevet af

Tine Tangdal
Stresscoach

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

9 Kommentarer

  1. Godt indlæg. Jeg er “desværre” ikke i den kategori, men snarere stresset af at være på konstant. For det er jo 24/7 at være jobsøgende. Lige nu har jeg lidt freelance og i starten af det nye år, et vikariat. Men jeg har i den grad også haft smøget ærmerne op. Jeg har gjort det til min arbejdsdag, at stå fast op tidligt, morgenmad/bad og så ellers på på alt der rører sig i min branche på nettet. Og apropos nettet, så engagerer jeg mig i alt netværk der berører mig bare en smule og søger på den måde nye kontakter. I øvrigt anbefalelsesværdigt. At jeg så bliver ringet op af min gode a-kasse og får en mindre overhaling, fordi der er en uge eller to jeg ikke har fortalt, at jeg har afleveret nogle ansøgninger på opslåede stillinger. Det bliver jeg lidt harm over. Jeg har jo bare været ærlig, når der ikke har været nogle stillinger, har jeg heller ikke søgt nogen. Men her skal jeg så søge udenfor mit felt, blev jeg belært. Med hvilken grund spørger jeg, når jeg med sikkerhed ved jeg får et afslag. Bare fordi statestikkerne skal se pæne ud. Jeg forstår ikke det system. Det kunne jeg få understress af…

    1. Ja Carsten – det er hårdt arbejde at være jobsøgende, men du er tilsyneladende alligevel heldig fordi der er nogen der holder øje med dig. A-Kassen. Folk som mig der frivilligt har sagt et godt job op for at følge konen til udlandet og støtte karrieren er endnu længere væk fra hjælpen. Som ikke aktiv jobsøgende i en periode, kan man ikke komme tilbage og melde sig ind i hverken A-Kasse eller sågar fagforening. Man kan først melde sig ind når jobbet er i hus. Det vil sige; ingen hjælp til f.eks deltagelse i kurser, erfagrupper, økonomiske hjælp af nogen art overhovedet. De fleste firmaer har opbygget “firewalls” så de undgår forstyrrende elementer som uopfordrede ansøgninger. Man blive konstant henvist til at indtaste sine data i deres jobbank, og man hører aldrig nogen sinde fra dem igen. Jeg tror simpelthen, at disse databanker simpelthen er et sidespor som ender blindt. Man kan se selv samme firmaer sætte annoncer på nettet hvor de søger medarbejdere med alle mulige kvalifikationer. Det kan ikke passe, at de ikke vil kunne finde en eneste kandidat i deres databaser. Nej – de bruger dem simpelthen ikke……….

      1. Hej Richard,
        jeg arbejder i et firma, der har én af de jobbanker, du omtaler. Og jeg tror, at du har ret: de jobprofiler/CV’er, som uopfordrede ansøgere anbefales at lægge ind, benyttes efter min erfaring og opfattelse stort set ikke. Det giver et større ansøger-udbud og er også simpelthen nemmere at slå en stilling op eksternt, og vente på at ansøgerne prøver at matche stillingen med deres forskellige kvalifikationer, end selv at prøve at gennemtrawle CV-banken og se, om der skulle være nogen i “bunken”, der *måske* kunne matche stillingens krav. Og hvis der endelig skulle være en kvalificeret og attraktiv ansøger i “bunken”, som lagde en uopfordret ansøgning ind for flere måneder siden, så har vedkommende sikkert fået job andetsteds i mellemtiden. Så ja, desværre, disse CV/ansøgningsbanker bliver næppe brugt af firmaerne efter intentionen. Og derfor er det nok mere eller mindre meningsløst for de jobsøgende at lægge uopfordrede ansøgninger ind i dem. Desværre…

  2. @Carsten – Kan så sagtens følge dig!
    At være jobsøgende kræver sit som du selv skriver er det 24/7 tankerne flyver rundt, man er på, afprøver nye strategier, møder en masse nye mennesker, nye input, alt sammen spændende og givende… Der er så også bare uvisheden, som er en stor stressfaktor for rigtig mange og det er her jeg mener at det er så vigtigt at tage kontrolen. Tage kontrol over de ting vi kan styre og har indflydelse på og så handle der ud fra. Det er vigtigt at have andre ting at stå op til end jobsøgningen, ting som kan fylde en op med energi og overskud, for det kræver det utrolig meget af når man er jobsøgende og det kan blive stressende og uoverskueligt, hvis ikke man har den fornødne energi og overskud i hverdagen som jobsøgende.

  3. Rune S

    “Er man ramt af understress, er man ikke deprimeret, men man har bl.a. en følelse af ligegyldighed, er energiforladt og har svært ved at blive begejstret over noget som helst…” Det kan jeg da godt skrive under på. Jeg har f.eks. utrolig svært ved at lave en ønskeseddel her til både jul og min fødselsdag. Der er intet der begejstre mig, så jeg ønsker mig intet. Lige meget hvor mange blade og butiksvinduer jeg får pløjet igennem, så der bare ikke rigtig noget der fanger min interesse. Det vil jeg da godt tro er et udtryk for en form for understres.

  4. Jeg er meget enig i indlægget og jeres kommentarer; har det selv som i en rutschebane og går med evig dårlig samvittighed over ikke at søge nok (kunne godt sende 15 mere uopfordrede end de måske 20/25 jeg har sendt idag f.eks) men skal jo også kunne rumme stort set samme antal afslag så det hele er en balancegang for ikke at blive helt udtømt for motivation. Jeg glæder mig til at få et nyt og godt job men rammes af og til også af en følelse af utilsrækkelighed, usikkerhed og ved i min fornuftige hjernedel at det skal fejes væk. Når det job findes er jeg jo igen den super engagerede og begejstrede Brita som kommer på arbejde med et stor smil.

Skriv en kommentar