Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

28 mar 2012

Er du offer for krisen?

/
Skrevet af
/
Kommentarer2
/

Er du offer for krisen?

Niels ReibNoget af det jeg har lært mest af, er, hvordan jeg selv, i  min første tid som ledig endte med at se mig selv som et offer for krisen. Det var rigtig svært for mig, at takle situationen med de afslag jeg fik, og jeg valgte at tage det meget personlig. Det var nok en af hovedårsagerne til, at jeg endte, som jeg gjorde i sommeren 2010, langt under gulvbrædderne og med indlæggelse.

Jeg har gennem min process lært utrolig meget. Og en af de vigtigste lektioner har nok været, at jeg er blevet langt mere bevidst om, at lige meget hvad der sker, så har jeg altid et valg. No matter what!

Er du offer for krisen?

Så vælger du at være det…

Jeg kan vælge, hvor meget jeg vil lade det påvirke mig, når jeg får et afslag. Det er selvfølgelig ikke fedt, men det er idag ikke noget der får lov til, som førhen, at påvirke min dag og mit humør. Jeg har altid haft en tendens til at lade mine følelser styre, det får de ikke lov til i samme grad længere. Dermed ikke sagt at jeg er blevet følelseskold, slet ikke, kan sagtens sidde og få fugtige øjne, når jeg ser sporløs og børn bliver ført sammen med deres “ukendte” forældre. Jeg er bare blevet mere bevidst omkring det, at følelser ikke er rationelle.

Det har været en kæmpe lettelse, på rigtig mange måder at blive mere bevidst omkring det. Ikke kun i forhold til min jobsøgning, men også i mange andre af livets forhold.

Som Stephen R Covey skriver i “Syv gode Vaner”, så er der altid et “rum” mellem stimulus og reaktion, et rum med frihed til at vælge. Altså du kan vælge, hvordan du vil reagere på det der sker.

Hvis man vælger, som jeg gjorde i mine første måneder som ledig, at blive ked af det, føle mig mindre værd og at jeg nok bare ikke var god nok. Ja så er det alt sammen baseret på følelser… Og det var med til, at jeg gik ned, som jeg gjorde, og endte med at være sygemeldt i 10 måneder.

Idag er jeg langt mere rationel omkring situationen. Men det som også har spillet en stor rolle for mig, er også, at jeg fylder min hverdag med ting som giver mig noget personligt. Min træning, de bøger jeg læser, de mennesker jeg omgiver mig med, alt gør at jeg føler hele tiden udvikler mig som person og menneske.

Jeg har valgt, at min ledighedsperiode lige så godt, kan blive til noget positivt. Jeg kan lige så godt bruge den tid jeg nu har, til at udvikle mig på forskellige niveauer, gøre noget for andre ved at fortælle om mit forløb og process, søge de jobs jeg skal uden de får lov til at fylde mere end de ting, som jeg ved fylder mig op.

Når jeg ser på min hverdag idag, som jeg føler er i balance, kontra den hverdag jeg havde da jeg gik ned med depression, er der en verden til forskel…..

Fordi jeg har valgt det skal være sådan!

 

Niels ReibSkrevet af

Niels Reib

Ejer og Community Manager på Ledigidanmark.dk
Foredragsholder og konsulent
Reib Consulting

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

2 Kommentarer

  1. Ditte

    Jeg kan alt for godt genkende dine reaktioner – her kommer min historie:

    Jeg fik en meget spændende opgave (job) for snart 5 år siden: jeg skulle opbygge en dansk afdeling af et internationalt firma i Danmark – fra bunden. Ingen lokaler – ingen ansatte – ingen aftale med diverse danske myndigheder – men dog 2 registrerede produkter.
    Jeg fandt lokaler, spartlede og malede vægge – fik dog lagt gulvtæpper af professionelle – indkøbte kontormøbler, lamper, papirmateriale, kaffemaskine, køleskab – alt!
    Satte annoncer i fagblade efter personale – holdt interview og ansatte motiverede, selvstændige mennesker, der var indstillet på, at dette ville blive en kamp – men vi ville kæmpe den sammen – og vinde! Samtidig lavede jeg business og markedsføringplaner – nedsatte advisery board med KOL, udarbejdede kampagner – underviste konsulenter og skulle også lige lave budgetter for salgsafdelingen + regnskab – for moms – og skat, jeg lavede nemlig også løn.
    Efter 3 år var vi 12 ansatte – havde gode relationer til kunder og KOL .- jeg arbejdede 10-12 timer i døgnet – men synes det var sjovt – vi var jo fælles om at nå vore resultater….og så:
    Blev jeg fyret !

    Den første periode var jeg slet ikke til stede. Jeg følte, at min identitet var taget fra mig – jeg var jo ikke noget mere. Når nogen til et selskab spurgte : Nå, og hvad laver du så? Gik jeg helt i sort! Det var en forfærdelig tid.
    Jeg kastede mig over netværksarbejde – igangsatte og udarbejde planer for at komme i gang igen. Underviste i stor stil – også på de åndsvage kurser, jeg som arbejdsøgende var tvungen til at deltage i, med totalt uengagerede og inkompetente konsulenter. Jeg overtog ganske enkelt deres timer – fik dog ingen penge for det.

    Ud fra mit CV kan arbejdsgiveren ikke se, hvor gammel jeg er ;O) – og jeg er også blevet inviteret til en del samtaler – men enten bliver de bange for mig (du er jo vildt overkvalificeret til denne stilling) eller også er jeg bare for gammel (jeg er nu 64 år)

    Så – desværre – er jeg nu på efterløn – dels fordi jeg ikke kan overbevise en arbejdsgiver om, at de skal ansætte en “gammel” pige som jeg – og dels fordi – jeg ikke kunne deltage i det “circus” der foregår hos anden aktør.

    Men jeg føler stadig, at det er spild af resourcer, at jeg går her og laver “ingenting” – og ikke bruger mine erfaringer og evner.

    Held og lykke

  2. Mange tak fordi du dele din historie Ditte.
    Jeg synes det er super ærgerligt at resourcestærke og erfaringsrige mennekser bliver diskrimineret på den måde!

    Håber du vil få glæde af siden her fremover, der bliver arbejdet på nogle tiltag som du måske vil kunne drage nytte af.

    Rigtig god weekend.

Skriv en kommentar