Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

27 okt 2014

Er du netværksnyttig – eller netværksudnytter?

/
Skrevet af
/
Kommentarer7
/

Er du netværksnyttig – eller netværksudnytter?

Pia Henningsen - Bliv vikar - og styrk dine kompetencer

Pia Henningsen

For de fleste af jer, der læser mine skriverier, er det nok ikke nogen hemmelighed, at jeg har mine arme knapt så højt løftet over hovedet som (alle) andre har, over dét, jeg kalder modefænomenet ’Netværk’!

Det skal ikke forstås sådan, at jeg ikke anerkender fænomenet – bestemt ikke – for jeg må jo samtidig krybe til korset og indrømme, at jeg ved flere lejligheder har haft god hjælp af mit netværk – og jeg ved, at jeg selv positivt har bidraget til netværket.

Dét jeg imidlertid harcelerer lidt over er, at det nærmest er blevet en religion at forlade sig på sit netværk – og derved regne med, at der flyver stegte duer ind i munden – sådan uden videre – og uden at vi selv skal gøre en indsats.

I den forbindelse har jeg observeret, at der på det seneste er opstået en – synes jeg – kedelig trend på LinkedIn, nemlig at flere og flere forlanger, at deres opråb om jobønsker deles i netværket – hvilket måske kan være en meget god løsning, hvis det ikke samtidig gav et billede af total frustration, i stedet for overblik, hos kandidaten, hvis det ikke gribes an med finesse.  Efter en ganske uvidenskabelig undersøgelse, jeg har lavet, sådan lidt for mig selv, fremstår der tre hovedgrupper:

Den Paniske:

VIGTIGT! VIGTIGT! VIGTIGT! Jeg skal simpelthen have et job nu – og det er lige meget hvad! Jeg er i stand til at møde tidligt, arbejde sent, jeg er flittig, har hænderne skruet godt på og er god til at lære. Del venligst og lad mig høre fra jer!

Den Truende:

Det er altså NU! jeg skal have et arbejde – hvor jeg starter i morgen! Del nu!

Den Sukkersøde:

Altså: Nu er sommeren gået – så må det da være min tur til at få et arbejde – hvor jeg kan bruge alt det jeg har lært i mine tidligere jobs, og hvor jeg kan vise en arbejdsgiver, at mine evner for at multitaske vil komme firmaet og mine kommende kolleger til nytte. Vær sød at del i dit netværk!

Provokerende?

Det kan godt være jeg er det – og ovennævnte er da også kraftigt skitseret, men ikke desto mindre i den retning, jeg ser opråb. Først og fremmest irriterer det mig, fordi vi er rigtig mange, der rigtig gerne vil have et job – lige nu. Dernæst – og det er faktisk værre – støder det mig enormt, fordi:

1) der bliver ALDRIG skrevet, hvorfor det er så vigtigt, at vi skal hjælpe lige netop den person, lige nu og her! Uden at hælde hele sit privatliv ud, kunne Den Paniske skrive, at nu er det altså lige før, at dagpengene slipper op, Den Truende kunne skrive, at hvis ikke der kommer en fast indtægt, så ryger huset og Den Sukkersøde kunne måske skrive, at, truslen om aktivering er overhængende, så derfor hellere ud og arbejde!

2) Dernæst irriterer det mig voldsomt, at INGEN – ligesom i INGEN – skriver noget som helst om, at de gerne vil gengælde tjenesten, hvis de, der deler, skulle få brug for det – ikke et ord om, at der kunne være en flaske rødvin til den, der skaffer en samtale, ikke et ord om, gerne at ville skabe en kontakt i eget netværk, hvis det kan være relevant, osv.

’ARH! Nu behøver man jo ikke altid forvente at få noget igen, for at given hjælpende hånd’ – vil mange af jer sige – og nej! det gør man ikke – men prøv at hør: Den ene tjeneste er den anden værd – og vi får mest ud af at række begge hænder ud – så vi både kan give og modtage.

Lad mig komme med et par eksempler:

For lidt mere end et år siden, læste jeg en kronik (tror jeg det var) i Politiken (tror jeg det var 🙂 ), hvor en kvinde havde skrevet, at hun rent faktisk var lidt træt af, at blive udnyttet i netværksøjemed. Hun havde netop modtaget en sms fra en kvinde hun kendte, om end kun perifert – en sms, der helt tydeligt var en ’sendt-til-flere’sms – og med ordlyden: ’Hej. Det haster. Jeg skal bruge en lejlighed fra d. 1. med min. 3 værelser, så min søn og jeg kan have hvert vores værelse. Det skal være i indre by – og må max. Koste 5.000 om måneden. Hilsen X’.

Som kronikøren skriver: Tror I jeg reagerede på den sms – eller tror I jeg ignorerede den? Grunden til hun ignorerede den var selvfølgelig, at der INTET personligt var i den – afsenderen gav intet – tilkendegav ikke taknemmelighed for en evt. hjælp osv.

Mit andet eksempel er personligt oplevet:

Da jeg blev ledig efter mit sygdomsforløb for nogle år siden, meldte jeg ind hos PowerJobsøgerne – dette fantastiske netværk med dedikerede ledige, der har stor fokus på at hjælpe, motivere og lede hinanden til nyt job. Holdningen i netværket var helt klart: Du skal yde for at kunne nyde. Det skal forstås sådan, at hvis vi som medlemmer kun kom, når der var arrangementer – hvis vi for det meste holdt os for os selv, ikke deltog i gruppediskussioner, eller i det hele taget bare ikke var aktive, så kunne du heller ikke forvente, at der blev kastet perler i din retning i form at støtte, opmuntring og vejledning.

At LinkedIn – og andre sociale medier – er unikke mødesteder, skal der slet ikke herske tvivl om – men måske det er på tide, at vi lærer at opføre os lidt bedre derude i cyberspace? Måske det er en god idé at genopfinde vendinger som f.eks. ’vil I være søde at hjælpe mig, fordi…’ og ’på forhånd tak for hjælpen’ ? For det pudsige er jo – hvis vi nu tager udgangspunkt i ovennævnte kronikørs manglende lyst til at hjælpe på baggrund af den noget upersonlige sms, at vi må konstatere, at delingerne på ønsker omkring job og dét at ville i job hurtigt, ret sjældent bliver delt rigtig mange gange. Min teori er, at disse opråb irriterer rigtig mange mennesker – især fordi der ER rigtig mange, som gerne selv vil i job hurtigst muligt – men vælger andre metoder, for at komme videre.

Som et lille kuriosum kan jeg sige, at jeg i dag har gjort en undtagelse og delt et opslag omkring jobønske: En af mine netværkskontakter havde skrevet en status, der gjorde opmærksom på, at hendes vikariat var ved at løbe ud, så derfor var hun klar til nye udfordringer, og rigtig gerne ville høre fra netværket, hvis vi havde kendskab til muligheder for hende.

Hvorfor så lige dén opdatering: FORDI! Den var skrevet på en måde, så den ikke fremstod som hverken panisk, truende eller sukkersød – den var ’straight forward’ –og ikke mindst: Den indeholdt en forklaring på, HVORFOR hun var på jobjagt lige nu (igen)!

Derfor: Kan vi blive enige om, at vi er rigtig mange, der gerne vil have et job hurtigst muligt – at vi gerne vil have hjælp af vores netværk (dem vi kender såvel som dem vi ikke kender), men at vi skal opføre os med værdighed, venlighed og udstrakte hænder, så det bliver tydeligt, at når vi modtager vil vi også gerne give! Kort og godt kan vi vel bare bruge det gamle ordsprog: Behandl andre mennesker, som du ønsker de skal behandle dig!

Lad os hjælpe hinanden i job – på den rigtige måde!

 

Pia HenningsenHusk at smile!

PIA

 

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

7 Kommentarer

  1. Claus-Christian Hansen

    Jeg er helt enig med dig Pia. Jeg har oplevet igennem en lang periode i “LinkedIn” at et netværk kun har sin effektivitet hvis man konkret har en færdighed at kunne “sælge” eller tilbyde. Dette med at man skal være omstillingsparat har kun lille værdi fordi firmaer kun leder efter kvalifikationer som de lige står og mangler. De personer som anvender LinkedIn glemmer ofte at de skal sælge deres færdigheder. Dette med at jeg mangler et job fungerer derfor slet ikke. I mange tilfælde er det måske slet ikke nogen god ide at have relationer eller være forbundet til tidligere kolleger. At deltage i “netværksmøder” kræver at man er særdeles trænet i at kunne håndterer “small talks”. Dette at sælge sig selv er en kunstart som mange ledige slet er forberedt på at kunne formidle.

  2. Inge Christensen

    Er helt enig. Der er for mange af de der “panik, jeg vil ha job nu” indlæg. Jeg troede også at netværkene på linkedin var til at dele gode råd og erfaringer med diverse måder at søge job på. Har selv desværre en gang lagt en jeg søger job indlæg på, men fortrød det bagefter, nu kan jeg ikke finde den igen og få den slettet.

  3. Hej Pia.
    Det er super forfriskende med et opråb 🙂

    Det er egentlig ganske lidt at bede om, at man lige skriver et “hvorfor” og et symbolsk tegn på taknemmelighed!
    Jeg arbejder selv i Spanien, hvor networking ikke er et modefænomen men en tradition med en laaang historie. Det forventes at alle i et netværk – familie, venner, bekendte og andre kontakter – hjælper hinanden. Det udspringer jo af en fantastisk kultur, hvor mennesker hjælper hinanden, men det er ikke så gavnligt for selvstændighed og iværksætteri. (Min danske veninde fik et chok, da hendes spanske kæreste flyttede til Danmark og forventede, at hun gik ud i sit netværk og ledte efter et job til ham!).

    Jeg håber, vi i Danmark kan bevare en sund balance, hvor networking handler om at hjælpe og være uselvisk, og siden belønnes med taknemmelighed – og hvor det heller ikke kammer over i selviske “håndsrækninger” med bagtanker om selvpromovering og gengældelse.

    Idealistisk? Ja. Men jeg håber, at LinkedIn (og andre sociale medier) fortsat vil være et middel til at skabe givtige relationer – fremfor at blive et mål i sig selv (“bare jeg har en profil på LinkedIn kan jeg slippe af sted med kun at post’e noget, når jeg har brug for mine kontakter”).

    Jeg ser frem til at læse flere ord fra din pen, Pia!

    Mvh Stine

  4. Susan Murphy Lamprecht

    Mange tak for en god og tankevækkende artikel i disse tider, hvor der netop er stor fokus på begrebet netværk. Din artikel har fået mig til at tænke over, hvordan jeg skal bruge LinkedIn som ‘jobssøgningsværktøj’ fremadrettet!

  5. Vinni Vinter

    God måde du skriver det på, har selv af og til tænkt det samme, og kan og vil det netværk som vi skaber her på linkedIn hjælpe os alle, Jeg tror at vi er nød til at være vores egen lykkesmed, men vi kan jo heller ikke skære alle over en kam, skulle jeg på en eller anden måde være så heldig at blive trukket på det rigtige nummer til et arbejde vil jeg blive kisteglad og takke på min måde til den rette person. Men uanset det ene eller andet så må vi bare holde hovedet højt, eller som man siger i tyskland, deine Ohren steif halten. Og så komme videre, så jeg vil om ikke andet glæde mig til dit næste indput, også selvom dine arme ikke flyver højt over hovedet. 🙂

  6. Sidse Stephensen

    Hej Pia
    Jeg synes, at det er en meget tankevækkende og god artikel du har skrevet. Selv er jeg nyslået (selvvalgt) ledig efter mange år i fast stilling, og min LinkedIn-profil er ret ny. Jeg er med andre ord novice på dette medium, da jeg simpelthen ikke har haft behov for at være fremme i skoene, men har ligget og “sovet trygt” i en fast stilling.

    Nu ser min verden pludselig anderledes ud, og det er både spændende og nervepirrende at skulle starte på en frisk, og så er det, at mantraet man løber ind i hedder LinkedIn og networking. Til det vil jeg gerne sige, at jeg er virkelig glad for, at læse artikler som din, for det er godt nok en helt ny disciplin at skulle lære at begå sig i dette virtuelle netværks-univers. Man kan så let komme til at jokke i spinaten, sige for meget forkert – eller være for usynlig. Det er virkelig svært. Skal man mene noget, bare for at gøre sig synlig? Man skal jo også mene det rigtige… Hvad hvis man bare er enig, i de synspunkter, der allerede er fremme….

    Jeg har endnu ikke bidraget til diskussionerne med andet end et par pip her og der, og kravet om at deltage aktivt, for at gøre sig synlig, er godt nok noget der hiver mig ud over rampen og er temmelig angstprovokerende. Men med artikler som denne, er vejen til at begå sig og blande sig på den rigtige måde, gjort lidt mere synlig. Så tak for den.

Skriv en kommentar