Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

19 jul 2013

Effekten af en gennemarbejdet Linkedin profil

/
Skrevet af
/
Kommentarer1

Carina Kongsted Thiesen Carina Kongsted Thiesen er en del af mit LinkedIn netværk. Hun fortalte mig fornylig hvordan en mere gennemarbejdet LinkedIn profil, havde medført fem jobtilbud på fire uger.

Det syntes jeg jo lød rigtig interessant. Derfor spurgte jeg om Carina havde lyst til at dele hvad hun havde gjort, med Ledigidanmark.dk og dig.

Så Carina har her beskrevet hvad det var hun gjorde, som førte til de mange henvendelser og jobtilbud på via hendes LinkedIn profil.

Er din LinkedIn profil gemmenarbejdet?

Vær bevidst om din netværkskvotient (NQ) og undervurder ikke effekten af en professionel Linkedin profil! Det var præcis hvad jeg oplevede, da jeg i maj måned opdaterede min Linkedin profil. Jeg havde i forvejen, synes jeg selv, en velfungerende profil, hvor alle de gængse Linkedin-foreskrivelser var overholdt, men jeg skal da lige love for der kom gang i henvendelserne efter jeg foretog nogle små, men meget betydningsfulde justeringer.

Min baggrund for overhovedet at benytte Linkedin, startede tilbage i 2011, mens jeg var i job og ikke kendte til den reelle betydning af det professionelle netværk og blot gjorde mig synlig der “fordi alle andre gjorde det”. Jeg deltog efterfølgende på et Linkedin kursus, hvor jeg fik finpudset min profil og kompetencer i forhold til at bruge Linkedin.

Sådan udvidede jeg mit professionelle netværk

I januar i år blev jeg desværre ledig, så det første sted jeg annoncerede, at jeg nu søgte nye udfordringer, var på min Linkedin profil. Jeg brugte dagligt tid på at støvsuge diverse jobportaler for stillingsannoncer, de få der nu engang er, når man som jeg er uddannet grafiker, samtidig med at jeg begyndte at udvide mit professionelle netværk ved at finde mindst 100 personer som jeg engang, på et eller andet tidspunkt, havde haft et jobrelateret forhold til. Nogle var på Linkedin, andre ikke, men dem der var at finde, sørgede jeg for at få tilføjet mit Linkedin netværk.

Jeg håbede på, at ved at gå all-in på at sende ansøgninger samtidig med at jeg udvidede mit netværk, ville sætte mig forrest i køen til det næste job. Men den ønskede effekt forblev borte. Lige indtil en dag midt i maj, hvor jeg gik ind og lagde stort set helt mit CV ind på min Linkedin profil. Jeg skrev meget udføreligt hvor jeg havde arbejdet (firmanavn), hvilken branchen og hvad mit fagområde var. Samtidig stod der også i min titel med versaler “JOBSØGENDE GRAFIKER”. En kombination af de to ting, gjorde at jeg på en måned fik 5 seriøse henvendelser fra 5 forskellige arbejdsgivere (bl.a. RICE i Odense) som kunne give mig et job med det samme!

Mit personlige netværk

Jeg havde dog af anden vej, nemlig mit personlige netværk, fået job som grafiker i Nuuk, Grønland, så jeg måtte desværre takke nej til henvendelserne. Jeg sørgede dog hurtigt for, at tilføje dem til mit professionelle Linkedin netværk, således, at jeg har en kontakt til dem, hvis det skulle blive nødvendigt.

Mit råd er derfor til dig som jobsøgende; er du ikke allerede på Linkedin, så kom det – NU! Der er massere af mulighed for at få den rigtige hjælp til at komme godt i gang – og husk, det handler ikke om at have en profil hvor der står “connections 500+” men om at have de RIGTIGE connections. Nemlig dem DU mener kan gavne dig i jagten på drømmejobbet.

Send en personlig hilsen

Lad være med at tilføje folk til dit netværk uden at sende en personlig hilsen med. Det er jo en ærlig sag, at finder du en person/profil interessant, så sørg for at få ham/hende med i dit netværk og gør det professionelt ved at skrive hvorfor du ønsker at netværke. De færreste siger nej! Det virker meget uprofessionelt bare at sende – eller at modtage – en “jeg vil gerne tilføje dig til mit professionelle netværk” hvis det er en person du ikke har daglig kontakt til. Linkedin er IKKE Facebook, så vær seriøs, professionel og brug et professionelt billede af dig selv.

Ønsker du inspiration så er du velkommen til at kigge på min profil (se link nederst) og du er også velkommen til at tilføje mig til dit professionelle netværk – husk nu bare lige at skrive hvorfor.

God fornøjelse og held og lykke med jobsøgningen via dit professionelle netværk.

Skrevet af

 Carina Kongsted Thiesen

1 Kommentar

  1. Pia T.

    Hej Carina, tak for fint indlæg.

    (stavefejl i overskrift…’er din LinkedIn profil gemmenarbejdet’
    hedder gennemarbejdet ;-)).

Skriv en kommentar