Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

9 aug 2012

Din research som ledig kan bane vejen for en ny karriere

/
Skrevet af
/
Kommentarer6
/

Research som udviklingsværktøj

Pelle Esbensen

Pelle Esbensen

Hvordan forbereder du en Sparring? Hvad gør man for at udfylde de dage, hvor du ikke har arrangeret møder eller anden aktivitet og der ikke er nogle nye interessante jobs at søge? Hvordan holder man sig velorienteret og motiveret gennem længere tids ledighed?

Tidsrigdom kommer først virkelig til sin ret når den bruges til selvudvikling. På det helt lavpraktiske plan, hvor al urtete er fordampet og ingen har tid til at sidde i skrædderstilling med et lille smil om munden, er dette det samme som research – eller på dansk: Frivillig forskning.

Hvis du har en interesse, så kan du bruge din tid på lære noget mere om den og relaterede emner. Ny viden udvikles, opdateres og deles hurtigere end man kunne forestille sig for bare ti år siden, og det er via internationale, online medier, at man kommer med på beatet. Det kan virke utroligt at i et land som Danmark, hvor vi har et så højt grundniveau af uddannelse og så mange mennesker ansat på den ene eller anden måde i kommunikationsindustrien, kan man ikke følge med indenfor alle emne og facetter af udviklingen ved at læse kun danske aviser, blogs og se dansk TV.

Men sådan er det. Der er altid flere sider af enhver sag og medmindre man studerer et emne via adskillige kilder, kan man ikke gøre sig håb om at få et velfunderet overblik. I denne uge gennemgår vi de grundlæggende tommelfingerregler for at komme i gang med uafhængig research og viser hvordan man i kombination med de andre metoder beskrevet i denne blog kan skabe sin egen ”Jobskaberstrategi”.

Online videndeling

De fleste af os har profiler på et eller flere sociale medier, som Linkedin, Facebook og Youtube. Mange er også en del af interessegrupper gennem disse platforme. I disse grupper deles tekst, billeder, lydfiler og især filmklip. Dette er grundlaget for den vidensrevolution som vores samfund gennemgår sideløbende med internettets udvikling.

Den information man får anledning til at stifte bekendtskab med via disse medier kan være underlødig underholdning og rent spild af tid. Men det kan lige så vel være hyperrelevant og stærkt udviklende materiale man kommer i kontakt med. Det er blevet så meget nemmere at lære at bruge og at producere via disse medier, hvilket betyder at mange gratis amatørproduktioner på mange punkter faktisk er bedre end meget professionelt materiale var for bare 5-10 år siden. Et af de mest spektakulære eksempler, der bedst illustrerer denne trend, er filmtrilogien Clear Skies, der foregår i universet fra MMORPGet EVE Online.

Der er endnu ikke et dansk brugermarked af disse engelsksprogede medier, som helt står mål med kvaliteten, omfanget og mængden af den viden, der deles internationalt på denne måde. Dette skyldes en række faktorer, der er unikke for Danmark og som vi perifert kommer ind på i de kommende uger i denne blog. Det betyder også at du har en kæmpe mulighed for at lægge dig på forkant af denne trends indtog i Danmark. Mette Bas´hjemmeside Ruslandseksperten er et godt eksempel på denne strategi med at kombinere akademiske kompetencer med selvlærte kundskaber indenfor online kommunikation.

Paradigmeskifte

Det er sjældent at ny viden er neutral viden. Ofte går den op imod eksisterende og ”accepterede” sandheder. Det er et fænomen vi kender fra historien. Der har været perioder, hvor ”mainstream” opfattelsen i Europa var at jorden var flad, sidenhed at den var omdrejningspunktet for planeterne i solsystemet og at menneskene var ”skabt i guds billede” og i hvert fald ikke nedstammende fra menneskeaber.

I dag ser vi anderledes på alle disse ting, men fænomenet med modstand mod nye teorier, der omstyrter grundpiller ved den nuværende ”fælles” samfundsforståelse, er det samme som tidligere i historien. Forandring tager tid. Men den tager ikke længere hele generationer – dertil går udviklingen og videndelingen for hurtigt. Vores verden er ved at forandre sig, og som ledig har du helt sikkert mærket dette på egen krop. Heldigvis er det os der har Tidsrigdommen, så vi har i det mindste muligheden for at vælge at prøve at følge med.

Ingen kilde rummer hele sandheden, og det er derfor vigtigt at forholde sig konstruktivt kritisk til de informationskilder vi lærer fra. Det gælder vores levende undervisere og forskere, såvel som tekster og dokumentarfilm. Siden filosofikum blev endeligt afskaffet for 42 år siden, har vi ikke i Danmark fået systematisk indføring i logisk tænkning. Mange af os er meget veluddannede, men kun få praktiserer konsekvent kildekritik. Som regel måler vi sandhedsværdien af et udsagn ud fra hvor godt det stemmer overens med vores egen verdensopfattelse og den autoritet vi forbinder med den beskrivelse af afsenderen, som vi får fra samme kilde. Dette viser os også hvorfor video som et accelereret internationalt læringsmedie, vil blive den næste, travle generations valg og gradvist vil udkonkurrere tekst.

Konstruktiv Kritik

Derfor bliver det kun vigtigere at kunne forholde sig kritisk til sine kilder og indgå i dialog med andre om dem. Den bedste og nemmeste måde at få et nuanceret forhold til sine kilder og få kontakt til nye er ved at dele dem proaktivt og ansvarligt via interessegrupper på online medier. Dette er noget de fleste af os allerede gør med billeder, musik og til en hvis grad også med film. Mennesker har lånt bøger af hinanden siden generationen efter Gutenberg. Nu hvor generationen der voksede op med internettet er begyndt at blive voksne, ser vi en begyndende trend af internationale organisationer og interessegrupper, som deler blogindlæg og dokumentarprogrammer, der hver især forsøger at give et overblik over et emne.

Når man deler kilder med andre interesserede har man også muligheden for at diskutere dem. Via Sparring og dialog kan vi lære hurtigere og et via fælles samtaleemne, en ny film eller en bestemt artikel, kan vi let fokusere vores samtale og afstemme hvor vi er enige og uenige i vores opfattelser. Fuzzy logic fortæller os at tilsyneladende modstridende udsagns respektive sandhedsværdier kan være udflydende. I en kompleks verden er sandheden et dynamisk både-og, snarere end et enten-eller, som vi er vokset op med. Hvilke af disse udsagn er sande eller falske? “Problemerne på arbejdsmarkedet skyldes politikerne.” “Den høje arbejdsløshed skyldes uroen på de internationale markeder.” “Finanskrisen skyldes bankerne.” “Du bærer skylden for din egen situation.”

Enhver kilde kan potentielt bruges til at komme videre i din egen dannelse og udfordringen bliver at konvertere denne nye viden til et virke, der er relevant for arbejdsmarkedet. Mange af os er oplært med tanken om at læring kun foregår som en del af vores uddannelser og kun er relevant hvis den kan dokumenteres af trediepart. Men vi lærer jo noget nyt hele tiden og via kombinationen af Blogging og Networking kan man definere sine egne meritter. Lars Lolks virke er et klasseeksempel på hvordan man kan bruge medier til at bygge sin egen karriere rundt om en interesse og ønsket om at kunne leve af at bidrage med en specialviden man selv har investeret sin tid i at opnå.

“Det’ kilder!”

Der er en masse mere at sige om frivillig online research, men egentlig er det bare at komme igang. Der findes flere gode videoer om hvordan man rent praktisk forholder sig til kilder online. I første omgang handler det om at udvikle sin egen “Internet Crap Detector”. Vi har i en tidligere blog lavet en primer til det oprindelige akademis grundpræmisser Trivium og Quadrivium, der giver et kort overblik over hvordan klassisk dannelse foregik og hvordan man kan implementere de principper via gratis online værktøjer, i dag. Det vigtigste grundvilkår er at man hverken affejer eller blindt accepterer præsenteret viden som fakta baseret på ens holdning til kilden eller ens egne fordomme. Del den hellere med en sparringspartner, som du tror vil have en interessant “second opinion”.

Måske den mest basale praksis man bør udøve for at kunne tages seriøst som uafhængig, online amatørforsker er måden man refererer sine kilder på. Kildehenvisninger, hedder det vist på fagsproget. Online medier giver os de bedste muligheder for at gøre dette nemt og hurtigt med “share” knapper alle vegne og muligheden for at indlejre kildereferencer direkte i tekst, video og billeder. De fleste bloggere benytter sig af dette i større eller mindre grad, men det er fascinerende at denne “gode stil”, der egentlig bare er en forenkling ved et grundkrav til al forskning og journalistisk, ikke har fundet indpas i nogen af de danske online aviser endnu. Alle hyperlinks på deres hjemmesider (sidst jeg kiggede) refererer til artikler de selv har udgivet…  eller er betalte reklamer.

For at det hele ikke skal begynde at lyde alt for langhåret, så lad os slutte med at tage et øjebliksbillede det danske arbejdsmarkeds udvikling hen over de sidste 4 år. Hvordan ser her ud? Der er både generationskifter og omstruktureringer i gang alle vegne. Arbejdsløsheden stiger i næsten alle fag. Finanslovene har gradvist bundet os endnu tættere til den EU-kurs, som ingen længere er sikker på hvor skal ende. Stadige nedskæringer i det offentlige og især retorikken, der bruges til at retfærdiggøre dem, virker som en “continuity of agenda” fra den forrige regering til den nuværende. I mangel af politiske visioner (i hvor mange år nu?) har vi sendt de unge på evig festival og de arbejdende på ferie, mens vi andre får serveret en overskyet sommer fyldt med enorme, internationale sportbegivenheder. Man kan næsten se banneret ved de Olympiske leges afslutningsceremoni for sig:

GAMES OVER

Thank you for paying

Tag en cola og få dig et job

Næste uges emne: Network. Kommentarer og kritik af denne blog er meget velkomne. Dialogen opstår ikke medmindre debatten kommer op i omdrejninger.

Skrevet af

Pelle Esbensen

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

Skriv en kommentar