Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

2 sep 2012

Din indsats som jobsøgende er en administrerende direktør værdig!

/
Skrevet af
/
Kommentarer6

Din indsats som jobsøgende er en administrerende direktør værdig!

Pia Henningsen

Pia Henningsen

Jeg sidder her og undrer mig i mit stille sind – og i bund og grund er jeg vel også en lille smule forarget! Der er i øjeblikket stor og heftig debat i dagpengeland – fordi vores ’arbejdervenlige’ regering stortset nægter at se realiteterne i øjnene, når vi om få måneder står med en flok jobsøgende, som falder for dagpengereformens invaliderende reform. Magen til hovne og nedladne holdning – ikke mindst fra Margrethe Vestager – har jeg ved gud aldrig set fra nogle mennesker.

Men ingen tvivl om, at vores ’kære ’ politikere har deres på det tørre – og aldrig kommer til at lide nød, skulle de komme ud i en situation, hvor vi vælgere vågnede så meget op, at vi satte dem alle til hobe på porten….Måske Enhedslistens idé om revolution ikke er så tosset endda… Jeg tvivler i hverttilfælde på at det reformforslag, der er fremsat, vil batte noget, der redder de jobsøgende, der kommer i knibe.

Nå – det var et sidespring! Tilbage på sporet.

Det jeg i virkeligheden er fortvivlet over på jer jobsøgendes vegne (og lad nu være med at fortælle mig, at jeg har mit på det tørre, fordi jeg er i arbejde) er, at jeg på det seneste har hørt indtil flere af udtale, at man føler det som om omverdenen ser ned på en – at sig føler sig som udskudt – skammer sig over at være uden arbejde, fordi man ikke bidrager til opretholdelse af samfundet. Er det i virkeligheden ikke et bevis på, at medierne har sindssygt meget magt? Så meget magt, at de kan få ændret bevidsthed hos folk, der er svage i troen – og på grund af den svaghed lader sig manipulere til at tro, det er rigtigt hvad der skrives. Hvem siger, det er rigtigt, hvad medierne skriver – og i særdeleshed: Hvem siger, at politikernes skidtvigtige meninger er de rigtige?

Nu skal du nemlig høre, kære jobsøgende:

I min færden i den almindelige arbejdende befolknings hverdag hører jeg ALDRIG negativ omtale af jobsøgende. ALDRIG! Tværtimod hører jeg at holdningen er, alle kan blive arbejdsløse – at det kan ramme os alle sammen – og formodentlig gør det på et eller tidspunkt i løbet af vores arbejdsliv (læs artikel i søndagsavisen nederst i indlægget) – hvorfor det ikke er nogen skam at være uden job i hverken kortere eller længere tid. Jeg har kolleger, hvis ægtefæller er arbejdsledige – endda efter at have haft store stillinger i store firmaer – og det er bare sådan det er. For alle ved, at det kun er midlertidigt – velvidende at det i disse tider, godt kan tage lidt tid inden man er med i gamet igen.

Så – jobjæger: Vil du ikke nok lade være med at slå dig selv oven i hoved med det formodede fordom, at samfundet ser ned på dig? For den almindelige borger og arbejdsgiver er du ’bare’ et produkt at uheldige omstændigheder, og de allerfleste ville såmænd gerne hjælpe dig – ville rigtig gerne give dig et job – hvis det ikke var for det faktum, at der i nogle brancher bare IKKE er nogle jobs i øjeblikket. Og det faktum kan jo ikke benægtes – selvom jeg lige kommer til at tænke på, at den gode Kresten Poulsgaard fra Fremskridtspartiet en gang sagde: ’Hvis det er fakta – så benægter a fakta’. At forholde sig til situationen er nok nærmere den korrekte løsning – og så vil jeg forsøge at få dig – i din egenskab som jobsøgende – til at se på dig selv med andre øjne:

Kursus og videreuddannelse er en måde at komme op til overfladen på

Du er i en særlig situation – ønskværdigheden i den kan diskuteres, javel – men stadig: Du har mulighed for at øge dine kompetencer ved 6 ugers selvvalgt uddannelse – har muligheden for at stifte bekendtskab med noget, som du måske længe har ønsket – men ikke har haft tid eller mulighed for, fordi du har arbejdet. Og lad mig lige i den forbindelse sige til dig, at din A-kasse eller Jobcenter hverken kan nægte dig eller diktere dig et kursus. Det hedder 6 ugers selvvalgt af en årsag – så spring ud i det, din mavefornemmelse siger dig, du skal! Det er da sejt at kunne sige til sig selv, at du rent faktisk sprang ud i det, du altid havde ønsket dig! Min største ærgrelse i forbindelse med min arbejdsløshedsperiode er, at jeg ikke nåede at få mine 6 uger…..

Når du så har øget dine kompetencer, så har du mere overskud til at fortsætte din jobsøgning. Du har forhåbentlig fået en ny energi, som du kan arbejde videre med. I den næste ansøgning du skriver vil du have energi og overskud til at pinpointe  dine nye kompetencer, du ser helt klart muligheden for at puste nyt liv i din ansøgning. Dét du har lært kan integreres i ansøgningen – og mon ikke du vil være i stand til at tydeliggøre dine evner og resultater i endnu større grad – forbedre dit CV?

Se dig selv, som jobsøgende, værende noget særligt

En anden måde at gribe den ’shitty situation’ an på, er at se dig selv i spejlet – give dig selv lov til at skælde ud – og når det så er overstået – se dig selv i det samme spejl og klappe dig selv på skulderen. For har du tænkt over, at den indsats du gør i din daglige jobsøgning, rent faktisk kan omsættes til såvel skulderklap til dig selv som til at give din ansøgning og dit CV masser af energi? I dagligdag som jobsøgende bruger du formodentlig rigtig mange ressourcer på at undersøge dét firma du søger job hos – på at undersøge relaterede firmaer og brancher – på at ringe for at spørge ind til detaljer omkring dit mulige kommende job – på at checke LinkedIn for at se, om der er nogle relationer, der er ansat eller har forbindelse til firmaet – på at sparre med venner/familie/ligesindede i udfærdigelsen af ansøgningen osv. osv. osv. Måske du også bruger tid på at undersøge firmaer og brancher, hvor du kunne tænke dig at arbejde? Skriver uopfordrede ansøgninger, taler med HR-konsulenter, skriver handlingsplaner, for at få et job i netop dit ønskefirma?

Er du klar over at den indsats du gør som jobsøgende, for at komme i arbejde igen, er en indsats, der er en administrerende direktør værdig?

Har du tænkt over, at du nærmest er på stikkerne 24/7? Hvis du i en jobsituation yder den samme indsats, så vil du være et aktiv for ethvert firma – du vil nærmest være uundværlig. Derfor skal du kigge på dig selv i spejlet og sige, at du KAN – du VIL – og det LYKKES! Energien skal du derefter mobilisere over i dine jobansøgninger og dine CVer – og du kan sagtens skrive det ind som både styrker og som årsager til at din kommende arbejdsplads skal vælge dig. Derfor – kære jobsøgende: Husk nu: Du ER god nok..Du bliver IKKE set ned på af din omverden…..!!!!

Held og lykke i din jobjagt. Jeg VÉD det lykkes – når det rigtige job er der – og når du er klar. Det vigtigste er, at du SELV tror på det. Gør du det?

Husk at smile

Skrevet af 

Pia Henningsen

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

Læs eventuelt også

Medierne gør sit til, at jobjægere bliver sat i miskredit!

Se muligheder i dine identiteter

Jobsøgende – Hvem er jeg?

Få skabt en hverdag med struktur og formål som jobsøgende.

Udvikling, mod og vedholdenhed skaber succes! Et tilbageblik på 2012

Artikel i søndagsavisen:

Hver anden får en en fyreseddel

6 Kommentarer

  1. Sanne Andersen

    Tak!
    Sådan et kærlig og velment indspark var lige hvad jeg trængte til her på sådan en råkold november-morgen.
    Og hvor har du dog ret!

  2. Lotte Olsen

    Vel talt, Pia. Med udbetaling af dagpengene i udsigte i disse dage, kommer du med en velplaceret opsang. Jeg har tidligere gjort krumspring for ikke at signalere ledighed og bare skrevet mine ansøgninger i stilhed. Men efter at jeg klart melder ud at “ja, jeg er ledig” “ja jeg vil gerne ha’ hjælp” “kender du nogen der…” så oplever jeg meget større iver fra min omverden til at hjælpe. Og ja, selvfølgelig lykkes det lige pludselig!!

  3. Ingrid Gam

    Så sandt og rammende som man sjældent ser i dagbladene.
    Tænk hvis man regnede timelønnen ud for alle de mange timer en arbejdsledig i gennemsnit bruger på jobsøgning. Mon ikke den ville ende med at være forsvindende lille og bestemt ikke at misunde.
    Jeg glæder mig til at vores samfund måler folk på hvem de er og ikke på hvad de laver.

Skriv en kommentar