Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

6 jan 2013

Desperation er en dårlig parfume

/
Skrevet af
/
Kommentarer0
Mike Wenoe

Mike Wenøe

Få energi til din jobsøgning: Drop ansøgningerne, læg jobsøgerkasketten fra dig og tal med arbejdsgiver i stedet for – i hvert fald et par dage om ugen. Så får du mere energi til jobsøgningen, og du bliver helt sikkert en bedre jobsøger, når du fylder energi i din hverdag. Du bliver også bedre til at  skrive ansøgninger, især når du opdager, at det er det sidste du skal gøre for at komme til en samtale. Desperation er en dårlig parfume som ikke tiltrækker arbejdsgiver.

af Mike Wenøe, Karrierevejleder på Humaniora på KU og blogger på jobimindrevirsomheder.dk

Jeg kender ikke mange der kan holde til en hverdag, hvor der skal forfattes en uendelig række ansøgninger. Det er ikke usædvanligt at høre at nogen skriver flere hundrede ansøgninger, og jeg hører mange der brokker sig over, at de flere hundrede ansøgninger, de har skrevet ikke har bragt dem i job. Den tilstand avler desperation og et lavt energiniveau. Sandheden er, at der ikke er nogen garanti for, hvornår du kommer i job.  Det er helt sikkert ikke et bestemt antal ansøgninger der skal til for at bringe dig i mål.
Hvis du har udsigt til at blive drænet af energi af den endeløse række ansøgninger, så er det tid til at gøre noget nyt.

Tænk først på en inspirerende samtale, som du har haft med en anden person, som du delte interessefællesskab med. Hvordan gik den samtale? Gik den godt? Hvordan havde du det bagefter? Hvis du også var fuld af energi efter samtalen, havde du så noget på hjertet som du kunne så skrive eller fortælle om? Hvis ja, så har du fat i den tilstand som du bør jagte mere intenst, end du bør jagte et job.

Men hvorfor skal du gøre jagte en tilstand, hvis du egentlig bare gerne vil have et job? Det er der især to årsager til. Den første er, at virkeligheden for arbejdsgiver er den, at arbejdsgiver har brug for medarbejder der brænder for noget særligt ved virksomheden. Hvis du lige så godt kunne have taget et hvilket som helst andet arbejde, så er du sandsynligvis bare et meget dyrt bekendtskab for virksomheden. Det er meget lig et parforhold mellem mennesker. Hvis du bare stikker af med den næste spændende person, du møder rundt om hjørnet, er du ikke værd at satse på i et fast parforhold. Tænk på hvad arbejdsgiver har på spil i et ansættelsesforhold.
Læs mere herom i dette indlæg: Arbejdsgiver er en reserveret kvinde jobimindrevirsomheder.dk – den reserverede kvinde.

Den anden årsag er at du selv bliver meget interessant, når du er fuld af energi. Der er ikke meget ved at købe en kedelig og træt sild, når man kan få en frisk og spændende. Derfor skal du bruge din energi i hverdagen på at få mere energi. Energi er en underlig størrelse. Den er ikke lineær. Nogen gange får man mere energi af at bruge energi. Nogen gange bliver man tømt for energi, når man ikke gør noget eller når man kun gør noget der dræner energien. Hvis du vil have foden inden for hos arbejdsgiver, så skal du fylde din uge med handlinger, som giver dig energi.  Så bliver du fyldt med energi og klar til den krævende del af jobsøgningen. Én af måderne at blive opfyldt af god energi er at tale med et interessant menneske. Derfor anbefaler vi  at du begynder med at give gaver.
Du kan læse mere om hvordan du giver gaver – for hvis du er ledig, har du masser at give af! jobimindrevirsomheder.dk – Giv gaver

Skrevet af

Mike Wenøe

Karrierevejleder på Humaniora på KU

jobimindrevirsomheder.dk

Du kan downloade ‘Få foden indenfor’ her på Ledigidanmark.dks jobsøgningsredskabs side

Skriv en kommentar