Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

3 okt 2012

At blive fyret og degraderet til ingenting

/
Skrevet af
/
Kommentarer1
/

Tine TangdalDet er en mærkelig fornemmelse jeg har i maven. Jeg føler mig skiftevis kold og varm. Egentlig har jeg mest lyst til at blive hjemme, men det vil bare være at trække pinen ud, så nu er jeg på vej. Vi har aftalt at mødes på et neutralt sted for, jeg kan ikke overskue at mødes på kontoret.  Der står han så, min chef. Med en kuvert i hånden – den ved jeg godt, hvad indeholder. Så er det altså nu. Det kan de f….. ikke være bekendt.

Fyret og degraderet til ingenting

Nogenlunde sådan forløb det den dag jeg blev fyret. At det ikke bare forgik på kontoret var, at jeg var sygemeldt med stress. Det havde jeg været i tre uger, og de valgte altså at fyre mig så hurtigt som muligt.

Det føltes bare så uretfærdigt. Jeg havde arbejdet så hårdt, så meget, og med stor entusiasme. Og så blev jeg bare fyret. Koldt og kynisk. Jeg blev bare degraderet til ingenting.

Måske har du prøvet noget, der ligner. Måske foregik din fyring på en helt anden måde og under andre omstændigheder. Eller måske er du ikke fyret endnu, men går og frygter det. Uanset hvad, så er det sjældent en særlig rar oplevelse.

Og det er vigtigt at acceptere, at det ikke er rart. Det er helt almindeligt og i orden at føle at tæppet bliver trukket væk under sig, at føle sorg, vrede, frustration, håbløshed og alle mulige andre negative følelser. For du har lidt et tab. Et tab, som kan vende op og ned på dit liv.

Det er i orden for en tid. Men kun for en tid. Det skal nemlig ikke vare ved for, så kan det gøre dig syg. Og det er ikke i orden. Så stor indflydelse skal en fyring ikke have lov til at få.

For mit eget vedkommende stod jeg i altså med en fyring i hånden og sygemeldt med alvorlig stress, hvor jeg ikke havde en anelse om, hvornår og om jeg kunne arbejde igen. Ikke et særligt godt udgangspunkt.

Heldigvis havde jeg nogle gode mennesker omkring mig: Min familie, min læge, en fra min fagforening og min stresscoach. Så jeg havde nogen, som jeg kunne græde og rase ud sammen med. De var der for mig.

Men de gjorde mig også klart, at jeg var nødt til at tage vare på mig selv. At jeg selv var den, der kunne bringe mig på ret køl igen. Og at det godt kunne være, at jeg syntes det var hårdt, ubehageligt, besværligt og frustrerende.

Og det var det…

Men det var også FANTASTISK. for jeg opdagede, at jeg godt kunne. At jeg step by step arbejdede mig ud af følelsen af at være blevet kasseret, ud af stressen og derhen, hvor jeg kunne finde ud af, hvad jeg nu ville med mit liv både privat og arbejdsmæssigt. Og det er mega fedt at vide, at jeg selv har gjort det store arbejde med at komme tilbage på banen og har fået mit liv tilbage.

Og når jeg kunne, så kan du også tage styringen i dit liv. Få skabt nogle ting, der giver mening i din hverdag. Få brugt dig selv til nogle ting, som giver dig glæde. Få et indhold i dit liv, som giver dig værdi. For du er så meget andet end den stillingbetegnelse du har, havde eller ønsker dig.

Go for it, step by step.

Skrevet af

Tine Tangdal

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

Læs eventuelt også

Tillykke – du er blevet fyret

D-dag – tilbageblik på en fyring

Artikel i Søndagsavisen om at blive fyret

1 Kommentar

  1. Jeg kender det alt for godt Tine, først er man vred og bitter over at mistet jobbet.
    Så bliver man ked af det, og så begynder stress tegnede at vise sig, efterfulgt at psykologisk krisførelse hvor ur mennesket kommer frem, hvordan skal man overleve, hvor kommer pengene, til at kunne klarer sig for. Hvem eller hvor skal man henvende sig, hos stress coach, lægen, psykolog, præst, skole eller nået helt 3 for at genskabe sig selv, som et menneske som bare gerne vil kunne bibeholde en eller anden form for normal følelse af, at være menneske og god nok til samfundet.

    For som vi alle ved, så er fagforening, jobcenter og anden aktør ikke svaret, på at blive et helt menneske igen, og jeg har endnu ikke mødt en ledige, som ikke er meget bange, for hvordan deres fremtid skal blive, når de er presset op af muren, og nu som her til januar hvor tusindvis af mennesker mister deres forsørgelse, og ikke har mulighed for at få Kontanthjælp, er presset kun blevet endnu mere et alvorligt problem.

    Ledige bliver ikke raske, og velfungerende borgere, ved at gå i sådan et liv hver dag. Der skal sættes meget tidligere ind, med ny uddannelse, eller direkte kurser med det samme, og væk med cirkus aktivering, og mistro, og ligefrem administrativ kontrol hele tiden med rådighedmøder, og hvad andre forhindringer, og ydmygelser som Regeringen har sat op, det hjælper ingen mennesker tilbage på arbejdsmarkedet i finanskrise tider, hvor vi i forvejen har rigtigt mange som kæmper med jobsøgning hver eneste dag.

    Der findes ingen manual til at være ledig i Danmark, eller hvordan man hurtigst muligt komme væk fra, at være det igen. Regeringen akut pakke hjælper heller ikke, de sagde lige i radioen at kun 385 mennesker ud af 170.000 Dagpengemodtagere, og oveni næsten ligeså mange på kontanthjælpmodtagere i rækken, ville få nået som helst ud af den pakke.

    Hvis nu Regeringen sagde, nu stopper vi alt meningsløs behandling af de ledige, og gav dem opkvalificering, og tog enkeltvis fat i dem, og gik igang med at formidle arbejde, via møder og samtaler direkte med virksomhederne selv. Så kunne vi redde tusindvis af mennesker, og samtidigt med sende et positivt og klart billede til alle, at vi her i Danmark gør nået, frem for, at lade dem ende på gaden i sidste ende.

Skriv en kommentar