Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

18 maj 2012

Armene skal op ik mere stress!

/
Skrevet af
/
Kommentarer2
/

Armene skal op ik mere stress!

Niels ReibDet er blevet fredag aften og jeg har netop siddet og set A good year med Russel Crowe på tv’et. En film jeg efterhånden har set en del gange, men som i aften måske var lidt mere relevant for mit vedkommende end sidst jeg så den.

For dig der ikke kender filmen, så handler den om en travl, meget succesfuld og karriere minded mand i 40’erne, som arver en forfalden vingård i Provence, Frankrig. Han tager afsted til Frankring for at få solgt denne vingård, som han havde brugt mange somre på som dreng. Men som hans liv og karriere har udformet sig, så er det bare ikke et sted der er værd at bruge tid på…

Men han falder for stedet (og en smuk fransk kvinde selvfølgelig) og mødet med denne livsform vender det hele på hovedet i forhold til det han kender og han vælger at bryde med det gamle liv, karrieren, pengene og livet i London, til fordel for et liv med vinmarker og de mere simple ting.

I mit indlæg fra i søndags skrev og fortalte jeg, at jeg følte jeg var kommet lidt ud på et skråplan og ikke havde haft overskud i et par uger. Jeg følte mig presset og stressede over nogle ting, som egentlig udelukkende kun er gode ting.

Regningen for de sidste 14 dages stress og press kom mandag aften, med et wake-up call som har fået mig til at trække stikket lidt ud. Jeg blev spurgt til en aftale jeg havde om onsdagen, som skulle tidssættes mere præcist. Og selvom det ikke umiddelbart var noget vildt og voldsomt, det var bare en aftale med en veninde, så reagerede kroppen kraftigt med press for hjertet og jeg hyperventilererede…

Det skræmte mig sgu!

Jeg ved jeg har en masse ting i hovedet og at der sker en hel del i øjeblikket. Men som sagt, er det udelukkende gode ting og jeg har indtil nu ikke stresset over det overhovedet, tvært imod. Det har kun givet mig god energi og overskud med de ting jeg foretager mig.

Jeg tog konsekvensen og gik direkte i seng, klokken var vist 20.10 eller lige der omkring. Jeg skulle simpelthen bare finde ro og til det er jeg rigtig glad for at kunne thy til Mindfulness. Jeg har et par forskellige podcasts og cd’ere, så de blev taget i brug og jeg lagde mig bare og mærkede efter og mærkede mig selv. Efter den første halve time var det bedre. Jeg havde gennemgået det man kalder en body-scan og havde fundet mere ro.

Det gik op for mig i mandags, at jeg ubevist har haft lagt et pres på mig selv med en dato som har ligget og luret i baghovedet. En dato som umiddelbart er unødvendig, da jeg sådan set “bare” skal følge med i de fantastiske ting der sker. Jeg behøver ikke forcere noget som helst. De hele skal nok ende godt, hvis bare jeg husker også lige at tage lidt med ro og ikke bliver snøret ind i nogle tossede deadlines, som faktisk lige så godt kan være om en måned eller to, som tre eller fire…

Jeg har valgt ovenpå den lille forskrækkelse, at tage tingene mere som de kommer. For de kommer, det ved jeg. Og jeg gider ikke køre mig selv ned, i min færd på at komme ud med mine budskaber. For så kommer de ikke ud og det er det på ingen måde værd.

Jeg vil den næste tid huske på det som Russel Crowe valgte i filmen, nemlig at værdsætte det simple mere, og nyde det der sker omkring mig mere, end jeg måske har givet mig selv tid til på det sidste. Jeg har nydt det, uden tvivl, men når folk har spurgt om jeg kunne få armene ned over de ting som foregår, har min respons været; jeg når ikke at få dem op…

Nu skal armene op!

Glæder mig til weekenden! Det bliver varmt og solen komme frem, og så er det tid til at komme på landevejen på en lang tur, det må blive søndag, når jeg har heppet på tosserne jeg kender, der skal løbe Copenhagen marathon. Imorgen står den på den sædvanlige spinning fra 9-12 og så skal solen nydes inden der er Champions League finale med drengene.

Rigtig god weekend derude!!!

Lad os få armene op og nyde solen og varmen!

Niels ReibSkrevet af

Niels Reib

Ejer og Community Manager på Ledigidanmark.dk
Foredragsholder og konsulent
Reib Consulting

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

2 Kommentarer

  1. søren

    Husk nu du også skal søge job som arbejdsløs, lave og sende ansøgninger ud, rette CV et par timer om dagen. Drop spildtid med at tjekke mails på computeren, skrive forum posts, tidsrøveren TV kassen.
    Lav en daglig plan aftenen før, som du følger fra du står op tidligt hver morgen til du går i seng.

    Citat fra Jobcoach AOF

  2. Jeg har også været i gang med “mindfulness”. Det er for mig et ret nyt begreb, men meget spændende. Jeg faldt over en bog fra en der hedder Henning Daverne. Noget med 12 minutter om dagen. Det har jeg prøvet et stykke tid, og det giver faktisk en indre ro.
    Du kan finde hans bog og andre artikler han har skrevet om det her – http://www.henningdaverne.dk/mindfulness/

Skriv en kommentar