Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

7 jan 2014

Alle burde prøve at være ufrivilligt uden arbejde i en periode

/
Skrevet af
/
Kommentarer14
/

Niels ReibAlle burde prøve det, alle fra ministrene og direktørene, til dem der mener at jobsøgende er dovne og ugidelige. De skulle alle prøve, hvad det vil sige at stå uden for arbejdsmarkedet med den uvished, der hænger som en stor sort sky over hovedet på en.

Jeg vil komme med en påstand, du meget gerne enten må give mig ret i eller det modsatte.

En tid ufrivilligt uden arbejde, er en øjenåbner

… som alle burde opleve

Jeg synes det er sørgerligt den måde jobsøgende bliver stemplet som dovne og ugidelige, senest i søndagens udgave af Jyllands-Posten. Her kalder en Direktør danskerne for et dovent folkefærd i artiklen “ Jeg har aldrig set sådan en ladhed, som jeg ser i Danmark

Jeg ved ikke helt, hvordan man kan udtale sig på den måde, når man tydeligvis ikke har prøvet at være ufrivilligt uden arbejde i en længere periode. Jeg kender ikke en eneste der står uden arbejde, hvis største ønske ikke er, at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg kender ikke en eneste, som ikke hver dag kæmper en kamp for at finde et nyt job. Men den kamp kan, med tiden, også komme til at rumme andet end bare jobsøgningen. Der er, som tiden er i dag på arbejdsmarkedet, mange om budet og langt mellem succesoplevelserne i hverdagen som jobsøgende. Som beskrevet i artiklen “Ledighed er et monster, der ødelægger dit liv

Ikke nok med succesoplevelserne udebliver, så står du som jobsøgende ikke kun til måls for udtalelser som den ovennævnte, men også fra landets politikere, som på ingen måde gør det nemmere for dem i Jobcentrene, at hjælpe dem trænger mest til en støttende hånd, i jagten på nyt arbejde. Næ nej, der skal via de konstante reformer jages endnu mere, på de forvejen vildt jagtede jobsøgende. Der burde blive gjort mere for at skabe flere jobs og det skulle gøres det mere attraktivt for jobsøgende, at forsøge sig som selvforsørgende, i stedet for at straffe dem mere og hårdere…

En tid jeg ikke ville have været foruden

Jeg har i mange år bare at taget tingene som de kom, havde ingen rigtige mål, hverken private eller professionelle. Det ændrede min tid uden arbejde på. Min ledighed endte med at blive en bittersweet oplevelse. Bitter, fordi jeg gennemgik den største krise i mit liv, med et forlist forhold, en periode som registreret boligløs, sygemeldt, indlagt, uden lyst til at være og ja, uden arbejde.. Sweet, fordi den oplevelse og de ting fik mig til at indse, hvad det er der i sidste ende betyder noget for mig. At komme til den erkendelse og indsigt, har givet mig en solid base til at komme videre, til at gå efter de mål jeg har og til hverdag, at arbejde hen imod dem.

Jeg kan godt konkludere, at min egen tid som jobsøgende, har været den mest lærerige tid og periode i mit liv. En tid jeg ikke ville have været foruden.

At være uden arbejde i længere tid kan, i min optik, ikke undgå at blive en tid med stor personlig udvikling og selvindsigt. Du bliver til tider tvunget til at kigge dig selv dybt i øjnene, for at kunne holde fast i håbet og troen på at arbejdet venter lige om hjørnet. Det også selv om du har sent din ansøgning nummer 900, og har været uden arbejde i knapt to år, som Charlotte beskrev det i “Charlottes SUCCEShistorie – se den jobansøgning der fik hende i job“.

Jeg tror godt, jeg kan sige, at hvis du har prøvet at være jobsøgende og uden arbejde, i mere end et par måneder inden for de sidste 3-4 år, så vil du komme godt og grundigt styrket tilbage på arbejdsmarkedet. Du har med stor sandsynlighed fået andre værdier, end da du sidst var i arbejde. Du har lært dig selv at kende på en ny måde, du er blevet stærkere og ved der ikke er meget der kan slå dig ud, når du er kommet igennem en uvis tid som jobsøgende.

Som jobsøgende lærer du en masse om dig selv, du gør dig garanteret også tanker om arbejdslivet, som dem i arbejde sjældent bruger tid på at tænke over- og det kan give dig et forspring på sigt.

Hvad har været din største læring som jobsøgende?

 

Niels ReibSkrevet af

Niels Reib  – Ejer og Community Manager på Ledigidanmark.dk
Foredragsholder og konsulent
Reib Consulting

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

14 Kommentarer

  1. Pia Henningsen

    Supergodt indlæg, Niels! Og du har helt ret: Alle burde prøve det – for selvom det er hårdt ad pommeren til, så udvikler det dig som menneske i en grad, der ikke er til at beskrive – og giver dig mulighed for at gå andre veje end du måske nogensinde kan forestille dig. Personligt var JEG f.eks. aldrig kommet ordentligt i gang med at skrive, hvis jeg ikke havde mødt dig og Danny – og mødet med samt coachingen af rigtig mange mennesker har givet mig en rigtig solid basis, som jeg tager med mig, nu hvor jeg skal starte job i næste uge

  2. Jeg køber stadig avis, – på papir, om søndagen ….
    og læste også den overskrift – og noget af artiklen. Den var lang, og manden havde en del på hjertet. Jeg er ikke det mindste misundelig på at kunne køre rundt i en

    Af gode grunde kan jeg jo ikke vide, hvilke personer, der har indgydet ham det indtryk at vi, danskerne skulle være så lade.
    Måske kandidater, der allerede var i et relativt godt job, der bare ville finde ud af om Lars-Christian Brask kunne tilbyde noget bedre.
    Omtalte brask befinder sig nok bare et andet sted, end B-holdet.
    Han kender ingen, der er i situationen, – og han har ikke prøvet det på egen krop. Eller retter. han har formodentlig ikke prøvet det på egen krop, OG på de samme betingelser.

    Set fra den anden side, – hvor vi der er udenfor A-holdet, befinder os, er det nu ikke så genkendeligt.
    Når man har været ledig i et stykke tid, er man klar til at sænke forventninger til et nyt job. Fagligt, lønmæssigt og geografisk. Fordi det måske kan bringe en nærmere et job. Måske.
    Når man har været ledigt LÆNGE er man næsten parat til at acceptere alt.
    Medmindre man kan konvertere sin ledighed til et job, der kan inspirer og motivere andre ledige. Hvis det er det, man har lyst og evner til.

    De gode dage ved PC’en er nogen gange de, der indeholder 2 kvitteringer og en mødeindkaldelse, Mindre gode dage indeholder ingenting, bortset fra det du selv sørger for. Eller måske 3-4 afslag.
    Igår fik jeg een, der blot indeholdt:

    Hej Jette. Tak for din interesse. Jeg har kandidater, der passer bedre end dig. Venlig hilsen.

    Fra et rekrutteringsfirma. Nok en grund til at overveje rekrutteringsfirmaer.

    JA, – Niels. Jeg tænker også jævnligt at der er kloge hoveder, – i erhvervslivet, Folketinget og andre beslutningsorganer, der har en oplevelse tilgode, og derfor en ret teoretisk tilgang til det, de udtaler sig om.

  3. Tilføjelse: Ja, det er lærerigt på mange planer. Du bliver ikke nødvendigvis gladere og gladere i perioden, – men du lære en hel del om dig selv, dine prioriteringer og værdier.
    Men i sidste ende er det en anden, der skal anderkende dig som værdig til en ansættelseskontrakt, – hvis ikke du har ønske, vilje og forudsætninger for at melde dig ud og få CVR-nummer

    1. Tak for din kommentar Jette 🙂

      Nu skriver du om de gode dage ved PC’en, så vil jeg gerne bidrage til dem med mit 09.15 Godmorgen webinar. Her får du inspiration og gratis oplæg og så begynder jeg at lave erfaringsudvekslinger for jobsøgende en gang om måneden fra den 31. januar. Se programmet på http://ledigidanmark.dk/events/
      Det giver deltagerne mulighed for at skabe netværk med andre fra hele landet.

      Tilsidst, du er værdig – dem der fravælger dig er ikke værdige og skal bare ikke nyde godt af dine kundskaber.

  4. Mary Elisabeth Holm

    Hej Niels .
    Super relevant indlæg. Jeg kan heller ikke forstå at han kan komme med sådan en udtalelse. At være aktiv arbejdsøgende er nok det mest stressede og ressourcekrævende “job” der findes. Den måde man skal holde sig selv ajour med , hvad der sker på arbejdsmarkedet , og hele tiden søge noget arbejde selv om der er så mange om jobbet. Det stresser en og gør noget ved os som menneske. Vi lider det ene nederlag efter det andet og begynder den onde cirkel med at dyrke negative tanker og bliver usociale, for hvad skal man tale om når man ikke har et arbejde. Men til gengæld er det også et wake up call , hvor vi kan begynde at tænke store drømme , bryde med vores gamle vaner. Lave en struktur så vi får et godt hverdagsliv , det er så vigtigt med den trivsel, specielt når man er ledig. Det bedste ved min ledighed er , at jeg blev vækket inspireret af bla din historie. Hvis han kan så kan jeg også! Eksemplets magt. Da jeg endelig fik set min sorg i øjnene ved at være ledig, begyndte jeg et nyt liv, og må sige at 2013 har været det bedste der er sket i mit liv , bortset lige fra mine to stjerner Leon og Ida Marie. Jeg fik sat mine værdier i spil så som fællesskab, frivillighed, og ikke mindst blev jeg ført videre ud af en vej og tog en helt speciel uddannelse som mediator. Jeg har aldrig haft så meget glæde i mit liv ,mødt så mange inspirerende mennesker heriblandt Niels Reib, haft så mange gode oplevelser , lært så meget , har suget til mig af gode foredrag, konferencer, iværksættermesser. I dag er jeg sprunget ud som selvstændig trivselskonsulent med egen workshop med fokus på de lediges trivsel. Det kan kun blive et helt fantastisk år og jeg glæder mig fordi jeg vil nemlig godt arbejde , lige en hilsen til ham i Jyllandsposten.

  5. Hanne Brandt

    Hej Niels,
    Bragende godt indlæg, vil jeg starte med at sige. Det får mig helt op på beatet må jeg indrømme. Jeg har selv været ledig i flere omgange og senest i en 15 måneders periode, og det har været meget forskellige forløb må jeg sige. Det lange forløb her til sidst var absolut det værste, idet jeg kom igennem såvel opture som nedture, hvor mine kort ledighedsperioder har været rimelige i forhold!
    Jeg synes at det er en stor personlig og mental udfordring at være ledig, og jeg kan naturligvis kun tale for mig selv. Jeg er ihvertfald ikke DOVEN – ej heller når jeg intet job har haft.
    Jeg har siddet og søgt, surfet efter muligheder, dyrket netværk, deltaget i diverse konferancer, workshops osv. osv, og det har helt klart været langt mere end et fuldtidsjob.
    Men ja, som flere andre også fortæller, så kommer man helt derud, hvor man virkelig mærker efter og føler sig selv helt ind til benet, både mentalt/psykisk som fysisk.
    Når man læser om de forskellige faser ved en fyring har jeg været dem alle sammen igennem, og i mit længste forløb synes jeg endda, at jeg begyndte forfra på et tidspunkt, hvor jeg var i chok endnu en gang over, at nu er der gået et HELT år, og jeg har stadig ikke formået at finde et job. Det er virkelig noget som sætter sit præg på psyken synes jeg. Jeg har haft en tilbøjelighed til at nedgøre mig selv – du duer heller ikke til noget – der er heller ingen som vil dig noget, og hvordan kommer jeg nogen sinde videre – om nogensinde i det hele taget. Den slags negative tanker dræner totalt een for energi og tro på positivitet i hele forløbet. Det kan være uhyre svært at blive ved med at fastholde troen, både på sig selv som det at få jobbet.
    Det lykkedes heldigvis til sidst, og der stod jeg så og skulle vælge mellem to jobs samt en indkaldelse til et tredie……jeg må sige som flere andre i de tidligere kommentarer – jeg er totalt enig i, at ALLE skulle prøve det, for før skal man ikke gøre sig til ‘dommer’ eller taltmand for, at fortælle hvad de ledige er for mennesker! Og omtalte Brask har vist også levet med ‘guldskeen’ i munden hele livet – det lyder ihvertfald sådan! Tak for ‘taletiden’ og muligheden for at ‘lukke lidt ud’….;-)

    1. Selv tak Hanne og tak fordi du deler lidt af din historie, som jeg er sikker på mange kan genkende med de ustandselige op- og nedture. Også rigtig dejligt at høre, hvordan dine kort på hånden pludselig ændrede sig fra ikke at have noget, til ligefrem at kunne vælge mellem 3 forskellige job.
      Super dejligt og opløftende! 🙂

  6. Kent W-F

    Det er, i hvert fald for mig, belastende at sende ansøgninger ud og få at vide at jeg ikke er god nok. Jeg ved godt der er mange om budet, men tanken om at der sidder en flok lommespykologer (HR) på den anden side af en email eller postadresse og ud fra få stykker papir “dømmer” hvem du er. Det gør det håbløst for mig, det må jeg indrømme.
    Jeg har oplevet flere personer der ikke søger arbejde, fordi de giver op, ikke fordi de ikke vil arbejde. De giver op, fordi de automatisk har tanken at det bliver jo ikke alligevel dem, og jeg har også selv svært til tider med at bevare optimismen.

    At man har lavet et system der så stærkt begrænser understøttelsens tid, skaber ikke nogen større lyst til at arbejde. Det tvinger allerhøjst folk ud i arbejde de bliver nødt til at tage, indtil de så kan komme videre.

    Jeg vil personligt blive nødt til at påføre en virksomhed op mod 150.000, ja 100 og 50 tusinde kroner i udgifter til en ansættelse af mig bare for at smutte videre lige så snart jeg har fundet noget andet, forudsat jeg ikke er glad for det første.
    Disse enorme summer af penge, set over hele privat og offentlig-sektorene, koster kassen og får konsekvenser i form af større angst for at ansætte de forkerte og i det hele taget større påpasselighed med at ansætte.
    Det er direkte mod-produktivt i forhold til det man vil opnå.

    Samfundet er bedre tjent med at de 5-10.000 der ikke vil arbejde bliver målrettet ramt med tilbud og sanktioner, end at man bomber hele molevitten og skaber angst, skader og rammer “uskyldige”.

    Jo mere vi får indført kontrol, tvang osv. jo mere virker det som om at vi bevæger os væk fra retsprincippet om at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist, og ind i noget der ligger mellem, du er skyldig som udganspunkt eller man som udgangspunkt er lige så “slem” som dem der er problemet. Man kan negligere det alt hvad man vil, men det er ikke unden psykiske konsekvenser for alle, at være under mistanke og anklage hele tiden.

    1. Tak for din kommentar Kent og ja, det er benhårdt at være under “beskyldning” og noget der på ingen måde er fortjent.

      Med hensyn til dine ansøgninger på opslåede stillinger, har du gjort dig af tanker om at ændre din strategi og ligge dine kræfter på uopfordrede og på den måde måske mindske konkurrencen og skabe et behov og et job du vil kunne brænde igennem ved. Kan eventuelt være du kan finde inspiration her http://ledigidanmark.dk/skriv-en-god-uopfordret-ansogning/

  7. Beth

    Et rigtigt godt og følelsesladet indlæg Niels. Og hvor har du ret … alle skulle prøve en ufrivillig periode som jobsøgende, det vil lære mange et og andet.

    Jeg har været jobsøgende i begyndelsen af 90’erne og i denne periode lærte jeg en del om mig selv. Så kom jeg i arbejde men blev ufrivillig jobsøgende igen i 2006 – fik her mere lærdom om mig selv. Kom i arbejde igen (2006) men igen jobsøgende fra 1/1 2012! Denne gang har det været meget meget anderledes at være jobsøgende end de andre gange. Selvfølgelig har jeg kunnet bruge noget af min ‘erfaring’ fra de andre perioder – men har også skulle lære en masse nye ting og udfordringerne har denne gang været meget sværere. Jeg vil gerne give dig medhold i efter at have været jobsøgende kommer man stærkere ud på den anden side og man har lært en masse om sig selv samt andre mennesker.
    Jeg vil – som dig – heller ikke have været disse tider foruden – selv om de har været hårde og svære. Jeg tror dog også de har været med til at forme den person jeg er i dag…. (og hende ka’ jeg faktisk godt li’ 😉 ).

    Jeg har nu et vikariat (efter 23 mdr. jobsøgning) til udgangen af februar i år – så selv om jeg nu er i arbejde ja så søger jeg stadigvæk job.

    1. Mange tak Beth og dejligt at høre du er ude og bruge dig selv 🙂
      Hvad har været så anderledes denne gang i forhold til de andre? Det synes jeg kunne være lidt interessant at høre 🙂

  8. Pia Rasmussen

    Hej Niels,
    Det betyder rigtig meget, at du deler din personlige rutsjetur tid, som ledig jobsøger. Tak for et pænt indspark om, at tage ansvar for sig selv og sin situation om, at handle på det man selv har indflydelse på og kan gøre noget ved. Og hele tiden have en positiv indstilling til situationen og tænke: “hvad er det livet kan lære mig af dette, som gør jeg udvikler mig og kommer videre”. Sidst men ikke mindst handler det også om, at bruge sit netværk og gøre opmærksom på, hvad det konkret er man ønsker hjælp til – for vi er til for hinanden. 🙂 Pia Rasmussen

Skriv en kommentar