Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

14 jan 2013

2013 – A New Normal for Jobsøgende

/
Skrevet af
/
Kommentarer2
Pelle Esbensen

Pelle Esbensen

13. januar, 2013. En søndag tilmed. Kaffen dufter fra den friskbryggede kande og små snefnug daler blidt. Kl. er lidt over 10 om formiddagen og kæresten ligger stadig i den varme seng og smiler i morgensexens afterglow. Jeg har sat mig til tasterne for at skrive mit foreløbigt sidste indlæg på denne platform. Det er tid til lidt refleksion. Hvor står vi henne nu, vi danske jobsøgende? Hvordan ser fremtiden ud?

Hvad kan vi uddrage af erfaringerne fra 2012? … Og hvad er det egentlig for et job han har fået , ham Pelle, der gik så langt, som til at ville vinkle sin deltagelse i OccupyCPH på dagpenge, som et karriereboostende træk?

Who the f..k is Akutpakken (for)?

Først til det politiske. Nåh nej. Det skriver vi jo ikke om her på bloggen. A-kasser kan sende nyhedsbreve ud, hvor de ordret bedyrer at de ikke forventer at hverken Akutpakke 1 eller 2’eren (der blev produceret hurtigere end selv Hollywood kan følge med) vil kunne hjælpe ret mange af deres medlemmer i arbejde. Men her fortæller vi kun de positive og konstruktive historier. Der findes nok af Facebook grupper, hvor man kan lufte sin galde og frustration over systemet, hvis det er det man ønsker. Pointen med at skabe og udvikle ledigidanmark,  som Niels heldigvis ikke bliver træt at minde os om, er at give hjælp til selv-empowerment. Let’s Just Do It!, som en lidt mere gennemtænkt reklamekampagne siger.

Jeg besluttede mig i januar sidste år for at vie mit frivillige vidensformidlingsarbejde (aka blogging og social medieaktivitet) i 2012 til dette emne: Ledigheden og de manglende overordnede løsninger på problemene. Det var tydeligt allerede den gang, at det var via denne debat, at det ville gå op for mange i Danmark, at det er nye tider også her i lillelandet. Niels var så venlig at give os skrivelystne denne platform og utrætteligt lave det relationsarbejde, der sikrede os en stadigt voksende læserskare. Ikke dårligt klaret i en konkurrencepræget og presset opmærksomhedsøkonomi. Jeg skrev mit første bidrag umiddelbart efter vores første sparring i juli.

Nu, et halv år senere, er vinden jo for alvor ved at vende. Både de “etablerede” medier og politikerne selv er begyndt at løbe ret hurtigt for at indhente os og lære at tale det sprog vi almindelige mennesker har benyttet os af i årevis. I ved: Det sprog der refererer til virkeligheden. Small win for the people. Hvad skyldes dette? Det simple faktum at vi – folket – i stadig højere grad benytter os af de sociale medier til at fortælle hinanden hvad vi oplever. Det er pludseligt gået op for dem på Borgen og hele branchen af spindoktorer, at hvis ikke de skifter tonen ud, så holder VI op med at lytte til DEM.

Vi er nogle stykker, der stadigt venter på at høre de internationale paralleller draget i danske massemedier. Hvorfor er ledigheden så høj over hele Europa og USA? Hvorfor er den stadigt stigende? Hvorfor er der ikke en eneste regering, der har formået at indføre politiske løsninger, der kan bare i nogen grad afhjælpe problemerne? De fleste af os kender godt svarene – dybest inde. Vi vil bare helst ikke kendes ved dem, fordi de  fremkalder minder om en usikker fremtid, vi ikke har gennemlevet endnu. En tid, hvor vi bliver nødt til at ændre vores adfærd, både individuelt og kollektivt.

Dog…   at gå i dybden med dét, ville være at brede problematikken ud til mere end blot den stigende ledighed. Det ville være at antyde, at dette fænomen hang sammen med en masse andre paradigmeskifter, som lå og ulmede lige under overfladen af de fleste menneskers bevidsthed. Det er et farligt område. Forandring koster jo. Men hvad kommer det til at koste? Og i hvilken valuta? Det kan man læse om på diverse andre blogs. Skal vi ikke her på siden hellere satse på at give de såkaldt ansvarshavende folkevalgte en chance for at gå i direkte dialog med os? Med folket. “Goddag, Mette Frederiksen. All we want is the truth.” 🙂

Se mor – en forfatter, der fatter så det batter

Jeg kunne jo nu meget passende udgive en e-bog med alle mine mange strategier for innovativ jobjagt og virkelysten tidsrigdom. “De 10 superkræfter”, jeg så ydmygt indledte dette projekt med at postulere, at jobsøgende har. Så kunne jeg bryste mig af dét og sikkert sælge mig selv des nemmere som konsulent og kursusmager til jobcentrene.

Men hvor er det lige grænsen går i alle disse flydende elektroniske medier mellem at “udgive en bog” og “bare” at blogge. Mine blogposts ligger jo alle frit tilgængelige rundt om på nettet og mine videoer kan ses på den youtubekanal, der bærer mit navn. Al den viden ER allerede delt. Og hvad med den debutroman, som PET informerede mig om jeg aldrig måtte udgive, fordi den afslører for mange af kongehusets hemmeligheder…?   Værket er fra og med i dag tilgængelig online i en begrænset periode, men kun via dette link. Whatever you do, don’t read it. It’ll f..k you up. Why? ‘Cause it’s a true story.

Der er så meget ny viden at forholde sig til her i den fri videndelings era. Det kan være svært, at omstille sig til det faktum, at det ikke er antallet af hits og likes der er det afgørende, men de forandringsprocesser man muliggør hos andre mennesker. Jeg mener selvfølgelig selv, at det jeg har produceret i 2012, er blandt de mest relevante kilder for (især) nyledige akademikere i Danmark at bruge tid på. Nederst i denne post finder du derfor en ordnet kapiteloversigten over min blogbog om disse emner. Værsgo, kære videnssøgennde.

Men der er da heldigvis mange andre end mig, der også gerne vil forklare dig de forandringsprocesser vi og vores samfund gennemgår. Det er rart at vide, at man kan overdrage stafetten til andre bloggere, nu hvor jeg igen vil hellige mig andre emner. Mike og Jakob, f.eks., har skrevet en bog om at få ‘foden indenfor’ hos små og mellemstore virksomheder. Ifølge det gamle paradigme skulle de være mine konkurrenter.

I det nye paradigme er vi samarbejdspartnere og det giver kun mening, at jeg hjælper dem med at sprede deres gode intentioner. De har formået at udtrykke den samme indsigt i netværkssamfundets præmisser på en simpel, konstruktiv og empowering formel. Hvis du tror, at det eneste lyksaliggørende for dig er, at komme i job…  så læs deres bog og implementér deres strategier. Hvis du mistænker, at du vil mere med dit liv end kun at komme i dit næste job hurtigst muligt og hvis du gerne vil forstå din situation til bunds før du handler…    så læs min.

New standards for a new generation

Mit nye job? Jeg er blevet ansat som underviser og projektudvikler i en selvejende, non-profit organisation, der eksperimenterer med sociale, kommunikative og pædagogiske virkemidler for at inspirere unge til ansvar for egen dannelse og livslang læring. Stedet ligger 7 minutter på cykel fra min bopæl. Stillingen var uopslået og jeg formåede mig at komme, som den eneste, til samtale ved at rykke hurtigt midt i juleferien på en mulighed, der blev nævnt i forbindelse med et afslag, jeg fik på en anden stilling. Hvordan gjorde jeg? Jeg implementerede de strategier, som jeg har formuleret løbende igennem 2012.

Måtte 2013 blive også dit forandringsår.

Gør-det-selv som ledig superhelt

Introduktion til de 10 superkræfter, Video om de 10 superkræfter

1. Superkraft: Tidsrigdom, Video om tidsrigdom (engelsk)

2. Superkraft: Sparring, Samtale i jobcenteret

3. Superkraft: Research, Kontorfællesskaber

4. Superkraft: Network, Jobsøgning 2.5

5. Superkraft: Blogging, Skuffelsen ved afslag, Promovér andre, ikke dig selv

6. Superkraft: HistorikForfatterens egen historik

7. Superkraft: Åbenhed, New Normal

8. Superkraft: NærværVideo om Projekt Jobskaber

9. Superkraft: Innovation, Kreativ ledighed

10. Superkraft: Medborgerskab, Virtuelt nærvær, Jobjagt som livsstil

Skrevet af

Pelle Esbensen

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

2 Kommentarer

  1. Hej Pelle. Tak for dine tanker og tankespind. Flot afskedssalut – for nu i hvertfald. Håber ikke det bliver det sidste vi hører til dig, at du bliver lullet i søvn i lærdommens trædemølle (ellers må du komme til Bekæmp Vejrmøller!)

    Helt lullet i søvn tror jeg nu heller ikke – for jeg ville egentlig ønske tillykke med jobbet (nu er det jo blot den første arbejdsdag)og der er nok at tage fat på, som du lægger op til i din artikel – – –

    Jeg vil også sige et tillykke til Jer gymnasie-eleverne. Heldige Jer. I kommer til at høre meget. I kommer til at skulle tage stiling til essentielle spørgsmål her i livet.

    Det burde være alle elever forundt at mødes med engagerede lærere, der tør udfordre livet.

Skriv en kommentar