Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

Niels Reib
27 jan 2014

15 tips til jobsøgning

/
Skrevet af
/
Kommentarer2
/

Niels ReibNår du er ny i beskæftigelsessystemet, kan det virke uoverskueligt at sidde i situationen som jobsøgende alene. Du kan gå i flere måneder, før du bliver indkaldt til samtale i dit jobcenter eller a-kasse. Derfor har jeg skrevet denne artikel baseret på egne erfaringer med 15 tips til jobsøgning, så du kommer godt igang og godt videre. 

(selv om noget af det skrevne måske kan virke provokerende, så er det kærligt ment)

15 tips til jobsøgning

Har du selv erfaringer og tilføjelser, så skriv dem meget gerne i kommentarfeltet under artiklen.

1. Accepter din situation og kom videre

Det er somregel altid et hårdt slag, når man får stukket en fyrreseddel i hånden og et slag, man lige skal komme sig over. For mit eget vedkommende var det en lidt underlig situation, da jeg ikke blev fritstillet, men blev sat i sigte at det måske kunne lade sig gøre at fortsætte samarbejdet, hvis der lige var nogle nye ting der faldt på plads.

Så jeg fortsatte arbejdet indtil 14 dage før min opsigelse, hvor jeg fik tilbudt en ansættelse i 3 måneder til en stærkt reduceret løn, hvilket slet ikke hang sammen. Så da jeg takkede nej til det, blev jeg bedt om at pakke mine ting og forlade firmaet.

Jeg havde gået i de forgangne måneder og håbet på det kunne blive til en ny aftale og havde derfor ikke været helt så proaktiv i forhold til at søge videre, hvilket jeg i dag, når jeg ser tilbage, da godt kan ærgre mig over jeg ikke var.

Havde jeg accepteret situationen tidligere, kunne mit jobsøgningsforløb måske have set anderledes ud.

[divider]

 

2. Drop offer rollen og tag ansvar

AV… Den her kan godt gøre nas at få smidt i hovedet… Men det er KÆRLIGT ment!

Havde jeg ikke selv påtaget mig offerrollen efter nogle måneders jobsøgning, med slag på selvtilliden og selvværdet, så var jeg nok hellere ikke blevet sygemeldt og indlagt med depression. Men det var bare så pokkers “nemt” at give “krisen”, som jeg i dag kalder “new normal”, skylden og tilsidst ende med at være opgivende, ikke bare på jobsøgningsområdet, men hvad værre var, også på mig selv.

I stedet for at fokusere på alt det omkring dig værende, så tag ansvar arbejd på at skabe fokus på de ting du har indflydelse på og derfor kan handle på. Det vil, til at starte med, give dig små succesoplevelser i dine bestræbelser på kommer videre og de succesoplevelser vil give dig mere tro på dig selv, overskud og energi og stille og roligt blive til større succesoplevelser.

[divider]

 

3. Husk at lave ting i hverdagen som giver dig energi og overskud

Noget jeg glemte, eller ikke var særlig opmærksom på, da jeg først blev jobsøgende var, hvor vigtigt det er at have noget i kalenderen som ikke har med jobsøgning at gøre. At huske at planlægge ting som betyder noget for dig selv, som giver dig energi og overskud til jobsøgningen er super vigtigt.

For mit vedkommende endte sofaen med at blive så dyb, at den til sidst var svært at komme op af, fordi jeg ikke var god til at komme ud og lave andre ting end at sidde foran computeren og kigge på jobannoncer, skrive jobansøgninger og diverse tidsrøvere. Det blev til en alt for nedadgående negativ spiral.

Jeg har lavet en guideline baseret på det redskab der hjalp mig tilbage på sporet, og til at skabe rammerne for trivsel i hverdagen.

Du kan downloade Skab struktur og trivsel i hverdagen som jobsøgende – En guideline

[divider]

 

4. Vær tro mod dig selv og tro på dig selv

En ting der er vigtigt er at du er tro mod, og tror på, dig selv i din jobsøgning. Det kan være svært at være, hvis du bliver kastet rundt på diverse jobsøgningskurser og dit CV bliver endevendt af andre, som også fortæller dig hvordan dine ansøgninger skal være.

Hold fast i dig selv, dine drømme og mål!

[divider]

 

5. Omgiv dig med mennesker som bygger dig op

Vær ærlig overfor din omgangskreds, fortæl dem hvad du har brug for fra dem. Hvis der er nogle som ikke bidrager til dit selvværd og selvtillid, så lad være med at opsøge dem. Fokuser i stedet på de mennesker i dit liv som støtter dig op giver dig tro på dig selv.

[divider]

 

6. Mød nye mennesker og udvid dit netværk

Lad vær med at luk dig selv inde i denne her jobsøgningsboble. Du skal ud og møde nye mennesker, de vil kunne give dig nye input og være dine øjne og øre de steder du ikke selv kan være.

Opsøg nogle af de efterhånden mange netværksgrupper der er rundt om landet for jobsøgende. Det giver dig en rigtig god mulighed for at få og give tips til jobsøgning fra andre, der er i sammen båd som dig selv.

Se en liste og links til netværksgrupper for ledige i Danmark

[divider]

 

7. Hold øje med Gazellevirksomhederne

Som besrevet tidligere så er der virksomheder der her i “new normal”, virksomheder der gennem de sidste år har præsteret godt og er i vækst. Det laver Børsen hvert år en liste med virksomheder over og den er oplagt for dig at gå på jagt i, research virksomhederne på listen i dit område og overvej at sende nogle uopfordrede ansøgninger af sted til dem.

Se listen med Gazellevirksomheder

[divider]

 

8. Se muligheder og gå nye veje

Når du har accepteret din situation, taget ansvar, fokusere på de ting du har indflydelse på, fået de små succesoplevelser og skabt balance og trivsel i hverdagen, er du langt bedre stillet når det kommer til at se nye muligheder, og måder at gøre tingene på, i forhold til din jobsøgning.

[divider]

 

9. Lav en plan for din jobsøgning

Skyder du med spredehagl eller har du sat sigtekornet på et bestemt mål?

Sæt dig nogle mål for hvor du gerne vil være med din jobsøgning om 3-4 måneder og gå målrettet efter dem. Din handlingsplan skal have 3-5 punkter, som du på forhånd prioriterer, og alle skal være specifikke, målbare, ambitiøse, realistiske og tidsbestemte.

Det kan være du vil have pudset nogle kompetencer af i jagten på et nyt job, udvide dit netværk eller afdække mulighederne inden for en branche. Det vigtige er at du blive bevidst om hvor du vil hen og indstiller sigtekornet og skyder med skarpt mod målet.

Få mere inspiration til din karriereplan

[divider]

 

10. Sørg for du hele tiden at holder dig up to date

Du ved ikke hvor længe der går før du igen er tilbage på arbejdsmarkedet, så derfor er det vigtigt at du holder dig up to date på de ting der sker inden for din branche og fagområde.

Brug tid på at prioritere din personlige og faglige udvikling så ikke du går i stå. Som jeg siger; er du ikke en eller anden form dig udvikling, så er du under afvikling. Går du i stå mens verden fortsætter fremad, så er du i gang med at afvikle dig selv.

Få inspiration til at prioritere din udvikling

[divider]

 

Vær velforberedt til møder i jobcenter eller A-kasse

Inden du tager til samtaler i jobcentret og a-kassen, så brug tid på at forberede dig på hvad du vil have ud af mødet. Undersøg dine muligheder for at opkvalificere nogle kompetencer via et 6 ugers selvvalgt kursus. Du skal simpelthen komme til møderne med din egen realistiske handlingsplan, for på den måde vil konsulenten du møder have meget nemmere ved at hjælpe dig i den retning du gerne vil i.

Læs mere om hvordan du kan forberede dig til møder i jobcentret og A-kassen

[divider]

 

12. Vær aktiv på LinkedIn og andre relevante sociale medier

Du kommer ikke uden om vigtigheden af de sociale medier og slet ikke LinkedIn, når det kommer til din jagt på nyt job. Uden det LinkedIn jeg har fået opbygget, jeg havde syv kontakter da jeg blev fyret, så ville jeg ikke kunne lave det jeg gør i dag.

Så hold dig ikke tilbage, få lavet en LinkedIn profil så du har dit CV liggende online og gør det nemmere for rekrutteringskonsulenterne at finde dig.

Læs mere om hvordan du kommer igang med LinkedIn

[divider]

 

13. Vær gavmild og hjælp dit netværk

Når du opbygger dit netværk er det vigtigt du ikke forventer en masse af dem du kommer i kontakt med, men derimod at du dele ud af dine erfaringer og bliver ved med at gøre det. Det handler om at opbygge socialkapital, det vil sige du opnår goodwill i dit netværk og på den måde være synlig som den glade giver.

Networking handler om at give og dele. Når alle gør det, får alle noget ud af at deltage og noget med sig.

Få flere tips til networking

[divider]

 

14. Lav en karriereblog og del din viden, kunnen, visioner og mål

Arbejdsmarkedet er i forandring og vi kommer ikke til at se mange 25, 15 eller 10 års jubilæer. Alt tyder på vi vil se langt flere ansættelser i form af kortere ansættelser og projektansættelser, hvor du bliver ansat til at udføre specielle opgaver og så er det videre når det er udført.

I takt med forandringerne på arbejdsmarkedet og de sociale mediers indtog, er det vigtigt at du begynder at tænke lidt længere frem, end bare til dit næste job. En måde at positionere dig til fremtidens arbejdsmarked er ved at lave en karriereblog/hjemmeside. Her skriver du om de ting du kan og har lavet i dine tidligere stillinger, du deler dine tanker og visioner for din branche. Det du skriver på din blog deler du på relevante sociale medier som LinkedIn, Twitter og Google+. At gøre lave en karriereblog/hjemmeside, vil være med til at fremtidsikre dig og dit arbejdsliv.

Eksempler på karrierehjemmesider:

 [one_third first=first]Jeanetchristensenjeanetchristensen.com

[/one_third] [one_third]janjensenjanjensencv.dk

[/one_third] [one_third] henrikbodilsenhenrik-bodilsen.dk

[/one_third]

Læs mere om fordelene ved at have en karriereblog/hjemmeside

[divider]

 

15. Lav en kort og kniv skarp video præsentation af dig selv

En måde at komme ud over rampen på kan også være at lave en kort videopræsentation af dig selv. På den måde vil du kunne bringe mere af din personlighed i spil på i din jobsøgning. Du vil kunne ligge videoen på din LinkedIn profil, på din karriereblog/hjemmeside eller som et link i dine jobsøgninger.

[divider]

 

Jeg glæder mig til at læse dine tilføjelser, så andre kan få gavn af dine tips til jobsøgning.

Niels ReibSkrevet af

Niels Reib – Foredragsholder og konsulent
NielsReib.dk

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

2 Kommentarer

  1. Lotte Olsen

    I tråd med pkt 3 og 6 vil jeg bare tilføje: Opgiv ikke dine fritidsinteresser. Når økonomien bliver trang ifbm. ledighed, kan det være fristende at spare de fx 800 kr. til kontingent til den ene eller anden fritidsinteresse. Men det er nok en af de værste ting, man kan gøre mod sig selv. Se om du ikke kan hive dem ud af budgettet ved at spare et andet sted eller ønsk dem i gave i løbet af året. Mine 800 kr hvert halve år går til en forening, hvor vi mødes 70 mennesker hver onsdag. Der er ikke mange onsdage, hvor jeg ikke kommer hjem med opmuntring eller tips til, hvor de mangler en medarbejder eller hvor de skal ha’ klaret nogle opgaver.
    Derudover skal man ifbm. jobsamtaler tit osse mødes med sine nye kolleger, og så er det da rart at ha’ noget at tale om i form af en interesse, der ikke lige omhandler arbejdsopgaverne. De fleste mennesker vil gerne møde og arbejde sammen med andre interessante mennesker. De point man får hos de nye kolleger er til gengæld gratis.

  2. Pia Birkmose Broager

    Tak for dine betragtninger og tips – jeg er helt enig med dig i, at det vigtigste er at holde dampen oppe og holde sig fra at falde i selvmedlidenhedsfælden og andre negative ting og sager.
    For mit vedkommende var jeg hurtigt ovre selvmedlidenhedsfasen efter at være blive fyret fra en af de store banker og kastede mig ud i at se på mine muligheder. Jeg er nemlig af den – nogen vil sige naive, men dem holder jeg mig fra – overbevisning om, at jeg vil kunne finde et bedre og mere tilfredsstillende job, end det jeg kom fra. Og en bedre chef.
    Flere har efterhånden sagt til mig, om det ikke er på tide at kaste ambitionerne lidt fra mig og bare få et eller andet job. Men nej – jeg ved, at jeg er en s….dygtig medarbejder på mit felt indenfor procesoptimering, projektledelse og forandringshåndtering. Så jeg fortsætter målrettet efter at kunne gøre en forskel i mit fremtidige drømmejob, da jeg ikke vil lade mig nøje med mindre!
    Indrømmet – indimellem er det svært at opretholde gejsten, men det varer heldigvis ikke så længe ad gangen, og så er jeg klar igen. Og ja – jeg har en klart struktureret hverdag og sørger for at bevæge mig en del – har både egen hest og er ved at melde mig ind i et motionscenter, svømmer også indimellem, da fysisk udfoldelse gør meget for min mentale sundhed.

    Dette var mine personlige refleksioner over dit indlæg – og en bekræftelse af, at jeg har fat i den lange ende af rebet i forhold til jobsøgning og trivsel. Tak for det 🙂

Skriv en kommentar