Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

1 maj 2012

1. maj – klassekamp for arbejdsløse?

/
Skrevet af
/
Kommentarer0

1. maj – klassekamp for arbejdsløse?

Linda-nu-i-jobI år blev året, hvor jeg ikke på en eller den anden vis fik fejret lønmodtagernes internationale kampdag. Pædagogerne holdt fri (for at markere dagen) og min partner in crime på diverse 1. maj arrangementer arbejdede. Så da jeg hverken orkede at sidde som fremmed i egen gård eller fælledparken med to små børn og engangs plastik toiletter, omkonverterede jeg dagen til børnenes fest.

Lettere halvhjertet forsøgte jeg dog, at få dem til at bruge dagen på arbejdermuseet, som en slags kompensation, men da de insisterede på rutschebanerne hos Post og Telegrafsvæsnet, gav jeg los sammen med diverse andre festlige indslag som pølser, is og slikkepinde (man skal vel holde lidt fast i traditionernene…).

Jeg ville så egentlig også have skrevet en blog om, at det nok var bedst, at jeg blev hjemme. Da jeg sikkert var blevet så sur, at jeg ikke have været nogen særlig god mor.

Det er ikke det, at jeg ikke er enig i, at produktiviteten skal hæves (hvilket den blandt gør ved at vi arbejdere hurtigere – men altså ikke nødvendigvis længere) og at det på sigt bliver nødvendigt, at vi arbejder mere, når arbejdsstyrken bliver mindre – med mindre vi bliver så meget bedre til det med robotter, at vi for at øge produktiviteten ikke behøver flere hænder, men kan ‘nøjes’ med dem vi har. Eller måske kunne vi også bare give en hel bunke unge fra diverse lande med høj arbejdsløshed tre års greencard, så de kan fylder hullerne til overenskomstmæssig løn (dansk standard), men nuvel…

Det, der hidser mig helt op, er at ‘mine’ politiker har fået ind i hovedet, at vi skal arbejde mere NU. Nu er ‘vi’ jo så ikke helt sandheden, for det gælder ikke for ret mange AC’ere, der som oftest enten ikke er på overenskomst eller har kontrakter, hvor de forsåvidt kunne arbejde 50 timer mere om ugen uden at få mere i løn og dermed bidrage med flere penge i skattekassen.

Og det er jo det der med skatten. Nu er jeg ikke økonom, så denne beregning er muligvis helt uden i hampen, men sådan i et husmoderligt perspektiv ser det sådan ud. X-medarbejder skal arbejder 12 min. mere om dagen, for at betale for 12 min. mere i skat. Det er fem timer om måneden (groft sagt). Det får jeg til, at når 7,5 (igen groft sagt) gør det, så har de taget én fuldtidsstilling. Kan 5 timers skat fra 7,5 LO-lønmodtagere gå i nul med, hvad det koster at have én ledig gående rundt (her tænker jeg ikke bare på dagpenge/kontanthjælp, men også på hele beskæftigelsesindustrien)?

Så kan det nok være, at jeg fortrød, at jeg ikke stod i fælledparken i dag

Nå, men altså … det var indtil jeg så Børsens leder, hvor debatredaktør Christopher Arzrouni (CA) skriver: “De arbejdsfrie (red. appropos min blog ‘Kampen om ordet’) mener ofte, at de har en velerhvervet ret til frugten af andres slid og slæb. Til andres tid, andres penge, andres energi (…). Den, der lever af andres penge i dag, er ikke snyltere (red. !!!). De er bare for mange og for godt vante. Og samfundet trives ikke ved, at flertallet (red. !!!) af befolkningen lever af andres arbejde.”

WOW så kan det nok være, at jeg fortrød, at jeg ikke stod i fælledparken i dag med banner, kampråb og hele molevitten! CA’s pointe er, at det er forkert at fejre klassekampen, fordi de rigtige arbejdere er dem, som går på arbejde hver dag. Hvorved han så argumenteret hen i retning af noget med, at 1. maj kun bliver fejret af de arbejdsløse (?!?) og at når diverse politikere kalder til klassekamp, så handler det ikke om arbejderne, men om de arbejdsløse.

Hmmm her sidder man så og har netop været en smule fortørnet over, at S-SF har vendt det blinde øje til sådan nogle som mig. Og at S-SF netop hele tiden taler om, hvordan de dovne ledige ikke bare skal tro, at de kan fede den hjemme på sofaen, selvom det er en håbløs situation.

Ja, jeg må faktisk sige, at jeg er chokeret på så mange niveauer. Skal jeg grine eller græde? Er det en joke? Eller tror han virkelig selv på det? Og hvis han gør, er han så del af en majoritet eller en enlig svale? Faktisk synes jeg, at det er ret uhyggeligt.

Nu blev denne blog helt utrolig lang og jeg kunne blive ved, men vil i stedet kaste bolden op til jer – er vi for mange og for godt vante? Er han sjov? Eller farlig? Eller bare det klogeste I nogensinde har læst?

Skrevet af

Linda Mylius Nielsen

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

Skriv en kommentar